Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas detox ritualer og livsstil

Ursula skal i svedehytte

Jeg har altid været fascineret af indianere og deres kulturer. Jeg har rejst rundt i verden for at møde dem og lære af dem.
En af de ting jeg har været dybt inspireret af, er alle deres ritualer og hvordan de går i arv fra generation til generaion. Deres måde at passe på Jorden og alt levende. Den respekt de udviser for naturen og dyrene.
Mange steder føres de stadig ud i livet, selv om vores meget moderne verden har været en KÆMPE udfordring for de smukke indianske kulturer verden over.

En ting jeg endnu aldrig har prøvet, er svedehytte. Så. I mandags meldte jeg mig ind i en gruppe, som sammen med to indianere fra Apachekulturen i aften laver en svedehytte. Jeg har valgt at lave en videoblog omkring det, så I alle kan få et indblik i hvad jeg oplever før og efter cermonien.

Håndklæde, dream catcher og lang sort kjole - I am ready

 

 

 

 

 

Jeg har fundet en skøn forklaring omkring ritualet på www.spiritcircle.dk -den kan du læse her:

Svedehytteceremonien er en smuk symbolsk handling, hvor svedehytten er et symbol på Moder Jords livmoder og de varme/glødende sten er et symbol på Fader sols energi. De glødende sten (det maskuline - ilden/lyset/sæden) bæres ind i den mørke Livmoder (det feminine- jorden/mørket/ægget), hvor de bliver overhældt med vand, og i det mørke fugtige feminine sidder vi så og bliver renset og født på ny.
Der er 4 runder - en for hvert verdenshjørne
og de fire elementer luft, ild, vand og jord.

Svedhytter er hovedsagligt et nordamerikansk indianer koncept, men lignende ting findes også i andre kulturer.
Konceptet med de Indianske svedehytter er, at man får en god renselse. Temperaturen og luftfugtigheden i en svedehytte er enorm, så man sveder utroligt meget.
I en svedhytte træder man efter et stykke tid ind i en anden verden. Samtidigt med at man sveder de fleste dårlige energier og eventuelle sygdomme ud, bliver sindet også renset.
Når de fleste sidder i en svedhytte oplever de en utrolig klar tankegang, og at deres sanser bliver meget skarpere, og det gør det let at træde ind i et andet eksistentielt plan, end det man befinder sig i til daglig. Efter et besøg i en svedhytte føler man sig virkelig "født på ny"

I Svedhytten vil hver enkelt deltager have forskellige oplevelser alt efter, hvor den enkelte er i sit liv. Gennem stilhed og hellige sange forbinder den enkelte sig, til sig selv, med hinanden, vores forfædre og moder Jorden. Indianerne brændte nogle gange hellige urter, eller spist en form for urte-grød, som gjorde at de mere eller mindre kom i en trance.

Jeg glæder mig helt utroligt til at prøve svedehytten i aften. På tordag i næste uge, vil jeg på bloggen dele hvad jeg fik ud af det.

I kærlighed
Ursula

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.