Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Skolestart og madpakker

Sommerferien er for alvor slut. Det er madpakketid. I har sikkert bemærket det derude.

Og nu skal Bertram desuden lave lektier. Børnene vil gerne hjem og lege med andre børn, og de skal køres til og fra. Og de går til atletik to gange om ugen og Bertram går til klaver.

Så der er mindre tid til alt det, vi gerne vil her i den lille kernesunde familie. Jeg fatter ikke, hvordan jeg fik tid til at se fjernsyn hver dag før i tiden.

En ting, der virkelig er en KÆMPE nydelse for mig, er at nære dem, jeg elsker.

Det er sgu godt, jeg går i seng klokken 22.30, for jeg vil gerne i hvert fald et par gange om ugen lave frisk mad til deres madpakke fra morgenstunden. Her til morgen blev det dog for ambitiøst. Jeg havde besluttet at lave nuggets fra Kernesund Mad-kogebogen.

Og det tager lang tid.

Så selvom jeg stod op klokken 6.15, fik de godt nok nuggets med i madpakken og til morgenmad (som Melvin synes, vi skal lære Macdonalds at lave, for de amger meget bedre, synes han). Men de fik så også en halvstresset mor, der ikke sad hos dem ved bordet og spiste med.

Fred med det. Så blev jeg det klogere.

I øjeblikket får de også MASSER af frugt med i madkassen. Vindruer, æbler, nektariner. Og så er sukkerærter et hit. Og Bertram spiser dobbelt så mange gulerødder, når de er skåret i super tynde stave, ens ellers.

Henne i Melvins skole har han en solid guf-kasse, der også indeholder mellemmåltider til fritidsklubben. Han har:

Glutenfri havregryn, som han spiser med soyamælk i små brikker (så den ikke står og bliver sur), kur Delights, Larabar, sukkerfri marcipanbrød, Organic foodbar, frugtruller, økochips, de sukkerfri vingummi (som han kan tåle, men Bertram bliver altså hyper af dem.)

Lærerne er super søde, og vil enormt gerne støtte ham.

Så indtil videre går det godt.

Bertram er faldet så godt til i sin skole. Han er en stor dreng i 1.klasse. Og han styrer selv sin kost og guf med sikkerhånd. Han har også en stor guf kasse. Og vi har lagt sukkerfri is i fryseren til ham. Jeg har også bagt nogle kager, som er frosset ned herhjemme, som han skal have med.

Det fungerer super godt.

I dag skal jeg ind til Thorbjörg. Det glæder jeg mig til. Har savnet hende meget her i ferien. Jeg skal have cyklen med, for jeg cykler hjem fra KBH til Hornbæk.

Jeg må nemlig ikke løbe, fordi jeg har en nerve i klemme, der gør mit ene ben følelsesløst.

Kryds fingre for mig. Jeg skal ind til min SUPER kiropraktor i dag. Indtil videre aner hun ikke, om jeg overhovedet kommer til at løbe igen nogensinde.

Mere om det i en anden blog.

Knus

 

Ninka

 

Kommentarer (25)

  1. Betina Nielsen på 22.08.2008
    Til JULIE NILSSON - om chokolade

    Hvor meget putter du -ca- i af ingredienserne til chokolade? Jeg har den ondeste søde tand og er lige faldet i med begge ben og har været totalt overgivet til sukkerdjævlen i den sidste uge. ØV! Jeg skal ha lavet gufkugler og vil prøve chokolade til at komme ud af sukkerchokket igen. En kold tyrker virker ikke for mig. Og -uhmmm- skal ha bagt noget lækkert franskbrød. Det er noget, vi prioriterer højt. Uden crap. Dog med havregryn, men det harmonerer fint med vores maver.


    -B
  2. Rikke Jakobsen på 21.08.2008
    Hej Maja!

    Tusind, tusind tak for det meget kvalificerede svar. Det var lige det jeg havde brug for, for at træffe en beslutning!!! Jeg har allerede efter at have læst dit svar bestilt blenderen, med let lukkede øjne, for hold da op en pris! Men vi er igang med denne nye livsstil og jeg tror det bliver et rigtigt dejligt redskab at have stående i køkkenet. Jeg håber den når at ankomme inden weekenden, så skal der eksperimenteres!!!!

    Mange taknemmelige hilsner fra
    Rikke :-)
  3. Helle Faarkrog på 20.08.2008
    Hej

    Vil bare lige fortælle, at jeg i torsdags havde 14-15 venner til fødselsdag, hvor jeg serverede chokoladelagkagen med hindbær-papayacreme (der var udsolgt at mango i helsekosten), og ALLE var vilde med kagen. Flere spurgte endda til opskriften, og havde svært ved at tro på, at der slet ingen sukker var i den. -så måske du har været uheldig da du bagte kagen... Jeg kan ihvertfald kun anbefale den.
  4. L H på 20.08.2008

    Hej Julie kunne man måske bruge kokos fedt í stedet for kakaosmør?
  5. Julie Nilsson på 20.08.2008
    Vil i øvrigt lige komme med den servicemeddelelse at min netto på nørrebrogade lige nu har larsen makrel uden sukker til 18 kr for en tre-pak!
  6. Stine Nielsen på 20.08.2008
    Hej. Jeg har bagt det rugbrød som hedder Glutenfri rugbrød 3 gange nu, og det vil bare ik lykkes for mig. Jeg har gjort præcis som der står men det er alt alt for svampet. Er der nogen herinde som har en anden opskrift som i kan sende mig.
    Med venlig hilsen Stine
  7. Julie Nilsson på 20.08.2008
    Hej Anne,

    Tusind tak for hjælpen! Og til I andre kan jeg fortælle at jeg fandt kakaosmør fra Urtegaarden i min lokale naturkost på nørrebrogade. Det er lige præcis til at lave chokolade af. Da jeg ikke kunne finde kokossmør/creme lavede jeg det med kokosolie, kakaosmør, lidt birkesød, vanille og ren kakao. Blendede det hele, og kom så rosiner og grofthakkede mandler i. Hældes ud i en form (brugte et ovnfast fad belagt med bagepapir) og ind i fryseren til det er stivnet. Kan opbevares i køleskabet, og skæres ud i små stave, stykker el.lign. Smager simpelthen fantastisk, og man får hurtigt stillet sin chokoladetrang. Og man kan selv bestemme sin kakaoprocent, samt slipper for sukker, mælkepulver og underlige tilsætningsstoffer.

    Julie
  8. Anne Gershardt på 20.08.2008
    Hej Julie.

    Er det ikke det som også kaldes kokoscreme..? En fast hård blok, som kan bruges til at lave chokolade og den slags..?! Er det det, var jeg længe om at finde det, men fandt det i den kinesiske forretning allerførst på hjørnet af Nørrebrogade. Nørrebrogade 1, tror jeg faktisk det er. Er dog ikke klar over kvaliteten, økologisk er det ihvertfald ikke.

    Venligst Anne
  9. marlene kjær på 19.08.2008
    med hensyn til lagkagen længere nede, så var den hverken tør eller kedelig, tværtimod. Den så superlækker ud, og virkede ikke tør overhovedet. men det det var selve smagen, der bare var helt vildt dårlig. Syntes bare det var mærkeligt at vi var ti mennesker der slet ikke kunne lide den.

    mht. til det økonomiske i at leve kernesundt, så har det for os heller ikke været noget vi lige kan springe ud i og købe alt. Vi har købt en masse basis ting, så vi kunne starte, og derefter prioriterer vi. Det er desværre ikke alt der er økologisk, men olier, nødder, frugt og grønt er nok det som vi vægter højest. Vi bruger også lidt ekstra penge fra bla. børnepenge, feriepenge m.m. men ikke meget
  10. Julie Nilsson på 19.08.2008
    Hej

    Er der nogle af Jer der ved hvor man kan købe kakaosmør og kokossmør? Og med kakaosmør mener jeg altså ikke sådan noget nutella-look-alike, men rigtig kakaosmør. Det skal helst være en fysisk butik i københavn, da jeg ikke har tid til at vente på netkøb.

    Tak!

    Julie
  11. Rikke Jakobsen på 19.08.2008
    Hej
    Jeg er kommet igang med kernesund levevis og det går godt. Jeg vil gerne have en bedre blender og tænker på at investere i en VITAMIX. Er der nogen der ved om den kan bruges til at lave guf kugler i? Så behøver jeg nemlig kun at investere i én maskine frem for to (læs foodprocessor)
    Hilsen fra
    Rikke
  12. Tina Vang på 19.08.2008
    Hej Heidi !

    Det er et rigtigt godt og meget relevant spørgsmål - ikke mindst for familier som vores med mange børn (vi har 3-5 stk.).
    Vi skraber alt det sammen, vi kan - fra lidt ekstra feriepenge, kørselspenge, børnechecken osv. - da vi bruger ca. 1000 kr. mere pr. person end før omlægningen.
    Vi bruger nu ca. 11-12.000 kr. pr. mdr. på husholdningen - dvs. kosten + fx. vaskepulver, shampoo, bleer (til den yngste), rengøringsmidler o.lign.

    Der er ikke luft i budgettet, når der også skal sættes penge af til børnenes tøj, overtøj og fodtøj, lidt ferie og enkelte forlystelser som fx. Legoland samt gaver til de nærmeste.

    Indtil videre har dette kunnet lade sig gøre i 4 mdr., men det er spændende hver gang på lønningsdagen at se, om vi har råd til at leve næsten 100 % kernesundt den kommende måned.

    Knus Tina
  13. Heidi Jørgensen på 19.08.2008
    Hej, jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvordan i alverden I får råd til at spise Kernesundt og tage div. vitaminer og kosttilskud? Mange vil sikkert sige, at det er et spørgsmål om at prioritere, men det er jeg ikke enig i - det er jo desværre ikke alle, som har direktørlønninger! Jeg ville rigtig gerne omstille vores levevis, men i en familie med 5 tør jeg næsten ikke engang regne på, hvad det ville koste os pr. måned! Det synes jeg er øv! :o)
    Hører gerne om, hvordan I derude klarer den økonomiske side af det Kernesunde liv!
  14. Julie Nilsson på 19.08.2008
    Ny undersøgelse af CLA+T - http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundmad/article554646.ece
  15. Dorte Kjær på 19.08.2008
    Hejsa.
    Vil også lige fortælle at alle de kager jeg har prøvet at bage så fine ud men smagte så dårligt at ikke engang hunden gad spise dem. Jeg er kommet frem til at muffins, gufkugler og is er det vi bedst kan lide.
    I får lige en opskrift på is som er et stort hit herhjemme, desværre er det lidt på slum.
    2 bananer, nødder, lidt mørkt chokolade, olie og soyafløde. Det hele i foodprocessoren og så i ispindeforme eller i en bøtte og i fryseren.
    Kærligst Dorte
  16. Tine Lange på 19.08.2008
    Kære Pernille Wulff.

    Min datter har også været terrorist, og det hjalp først for alvor da vi helt droppede sukker . Også om fredagen, også til fester, også juleaften. Så måske skulle du forsøge at få hende til at se Disney uden sukker, e-numre mv. Jeg skal lige sige at der gik over 6 mdr. før hun ikke længere tænkte og snakkede om slik og kager!!
  17. pernille Sørensen på 19.08.2008
    Smoothies kan nemt fryses, se kernesundmad.
    Risproteinpulver smager også slemt i min mund - jeg kan ikke få det ned og har droppet det. Mine unger siger også nej tak. Sådan er livet, vi kan ikke tvinge det i vores unger bare fordi det er sundt, så ender de sgu med at få en "spiseforstyrrelse". Det skal være en balance!!
  18. Tina Hansen på 19.08.2008
    Kender godt det med at overvurderer mine egne evner og får sat alt for meget igang ... på en gang.
    Jeg har et spørgsmål. Jeg har lige anskaffet risproteinpulveret fra Biotic,- hvor meget kommer i andre i et stort glas shakes?

    Jeg syntes ivørigt at det risprotein smager rædselsfuldt, - men måske kommer jeg for meget i.
    Tak for vidunderlige bøger, skønne opskrifter, tak for hjælpen til at komme i gang med en sundere og bedre livsstil!!!
  19. Pernille Wulff på 18.08.2008
    HJÆÆÆLP....
    Jeg ser ikke mig selv som mindre begavet, med mindre det drejer som om min 6 årige datter.
    Hun er tilsynladende sund og rask, men ca 7 gange om dagen får jeg lyst til at binde hende sammen med hunden i gården, og lykkeligt glemme alt om hende - bare i et par dage.

    Hun hedder Sarah.

    Sarah er ikke højtråbende, skrigende - jo til tider - men simpelthen skrup umulig. Sådan lidt terrorist agtig. Sarah har en storsøster, Celiné, på 8 år - hun er til gengæld en ren engel.

    Vi har det sidste års tid skåret meget ned på sukker. Specielt om aftenen findes der ALDRIG sukker i noget som helst af vores mad, kun til DISNEY fredag. Kan jeg købe glutenfri, så gør jeg det. Kan jeg komme uden om mælken og snige rismælk i, så gør jeg det.

    Hun æælsker milkshakes.... fra Mc Donald, det får hun selvfølgelig kun meget sjældent. Og hader ALT hvad der har med sund shake at gøre.

    Så nu kommer det!

    Kan nogle af shakene fryses, så terroristen kan snydes?? Hun var nemlig vild med yoghurt is, da disse var tilladt i vores hjem.

    Evt uden olierne, hvis det er pga dem, at de som regel skal drikkes med det samme.

    Min mand drikker lystigt af jordbæris shaken, men efter ca 2 timer er han ved at dø af sult - tror han.

    Så kan shakene fryses og hvad kan jeg proppe i manden????
    Venligst Pernille
  20. ditte lendager på 18.08.2008
    Hej Nanna.
    Tak for ideen. Den lyder rigtig lækker. Men jeg har desværre ikke køkkenrevolution bogen. Er der nogle der kan poste en konkret opskrift på kagen??

    På forhånd tusind tak..

    Ditte

    Ps: glæder mig i øvrigt til at komme til foredrag med dig Ninka på Frederiksberg til sept. :)
  21. Nanna Bork på 18.08.2008
    Hej Ditte
    Jeg vil foreslå at du bager den fra \'køkkenrevolutionen\': mandel-dadel-appelsin kage, og så putter bananer og kakaopulver i, som der står som tip underopskriften.
    Derefter kan man enten/og smelte en sukkerfri mørk chokolade og smøre over, pynte med skivet frugt på toppen: kiwi, bananer, jordbær eller hvad der nu er af frugt. Begge disse udgaver har jeg selv prøvet med stor succes.
    Men ellers kan man vel også putte sojaflødeskum og smage flødeskummen til med vanillie. (se evt. Emily\'s blog, der er et billede af den kage hun har lavet til sin fødsesldag)

    Ellers har jeg også bagt Ninka\'s chokolademuffins (de har været lagt ud her på bloggen på et tidspunkt) og stukket flag, paraplyer og lys ned i hvert enkelt på et stort fad. Det er også temmelig festligt.

    Hilsner Nanna
  22. Ditte Lendager på 18.08.2008
    Det vil jeg da også gerne lige følge med i. Min søn er lige blevet 5 år, og vi holder fødselsdag både på lørdag og søndag. Har besluttet, at begge fødselsdage skal være kernesunde :) Og havde planer om at lave kagen.. Men hvis den er tør og kedelig tror jeg ikke lige den vil falde i god jord.. Andre der har nogle gode opskrifter på lagkage/kage til en børnefødselsdag??

    KH Ditte
  23. marlene kjær på 18.08.2008
    I weekenden skulle jeg holde fødselsdag, og valgte derfor at lave chokolade-lagkagen fra Kernesund familie bogen. Lækker hindbær-mango creme. Men kagen... et kapitel for sig. Ingen af gæsterne kunne lide den, mig selv inklusive. det var en rigtig kedelig oplevelse. Og den så bare så lækker ud, inden vi smagte på den. Jeg syntes at jeg har fulgt opskriften 100 %. Men kan der evt. være en fejl i bogen, eller mig der har lavet en fejl måske. Jeg har dobbelttjekket opskriften, og har gjort nøjagtigt som der stod.
  24. jazmin needham på 18.08.2008
    hej allesammen.

    jeg vil gerne sige tak for en super fed blog. Er herinde mindst 2 gange om dagen for at se om der er nogen der har skrevet noget nyt og spændene.

    Jeg fik øje på noget nyt i irma idag, birkesød saft, er der nogen der har prøvet det?
    så spændene ud, men ville lige først hører om det er ok at drikke som kernesund;)

    Håber nogen kan hjælpe, på forhånd tak.

    kernesunde hilsner fra Jazmin.

  25. Annette Thelin på 18.08.2008
    Hej.

    Til info laver jeg osse disse nuggets til mine børn de elsker dem ,og de er osse gode dagen efter(Har ikke tid om morgen) Kylling spydende i Kernesund Mad er osse rigtige gode kolde, mine børn får dem med i madkassen sammen med massere af grønt, nogle gange lidt glutenfri pasta. Mine børn er osse vilde med rugbrød med jordbør på, især på det rugbrød fra kernesund mad. Jeg bruger generelt meget rester fra aftensmaden til madkassen (altså hvis det er madkasse venligt. Nogle gange laver jeg en smoothie med masser af olie og proteinpulver og hælder på en drikkedunk som så er deres frokost. Mine børn er meget med til selv at vælge hvad de skal have med og det er meget varieret. Det betyder at de kommer hjem med en tom madkasse og en dejlig mæt mave og ingen ulvetid. Ofte har jeg lavet en stor portion smoothie om morgen som så står i køleskabet når min søn(teenager) kommer hjem så snupper han den.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.