Ninkas Detox tips og guides

Sådan lærte jeg at mine børn selv kan lave mad

Her er et billede af Melvin og Bertram, der laver morgenmad til mig.

Det er et billede af resulatet af store anstrengelser fra min side.

Er du da sindssyg.

En øvelse i tillid.

Vi sov længe, og jeg gad egentlig ikke stå op. Drengene tullede ud i køkkenet og begyndte at snakke om morgenmad.

"Hvordan laver man egentlig røræg, Bertram", spurgte Melvin.

"Der skal olie på panden", sagde storebror. Allerede her bed jeg i dynen af kontroltrang til at tage over:

Salmonella. Vaske fingre efter at have rørt ved æg. Brænde madenpå. Det kan de da slet ikke, nu må jeg vise dem, hvad de gør og sikre mig, at de vasker fingre og. Og. Og.

Men så var der de små, søde, og utroligt ansvarlige stemmer. Og forventningen og stoltheden over at være alene om at tage ansvar derude i køkkenet.

Og jeg blev liggende. Besluttede at det skulle være en øvelse i at give slip.

Der gik 20 minutter. Så kom Melvin ind og hentede mig. "Vi har lavet morgenmad, mor", sagde han.

Jeg gik ind i køkkenet med bange anelser. I stedet for udspallet æg og kaos så jeg:

Verdens mindste portion æg, fint stegt på panden.

Kolde pølsestykker fra i går.

Fine, små stykker mango i smuk skål.

Bananer i skiver. Æbler.

Tændt stearinlys.

Alt det, havde mine fine, små drenge lavet til mig.

Jeg spiste verdens mindste portion æg, som blev endnu mere undseelig af, at den skulle deles imellem tre.

Jeg kunne ikke lade være med at nævne for Bertram, at banan ikke er en god ide for ham. (Hvorfor kunne jeg ikke bare holde min kæft. Han HAVDE jo spist det ene stykke) "Jeg glemte det mor". Sagde ham med et smil.

Lige der sad jeg og følte mig umoden og lille. Og indså, at jeg har så meget at lære.

Mine børn er så kloge. De kan så meget mere, end jeg med min begrænsede fantasi, mine traumer og min angst camoufleret som kontrol-tendens kan tillade. Hvor er det guddommeligt.

Hvor har jeg meget at lære.

I det hele taget. Hvis jeg tør at give mig mere hen, have tillid i alle livets aspekter, så er det sted, jeg kan lære aller mest: Lige der - midt i min lille, udfordrende, skønne, smukke og til tider skøre familie.

Det er her, jeg har lært alt om sorg, afsavn, had og utilstrækkelighed.

Det er her, jeg har følt mig mest ussel, hjælpeløs, bange og kalustrofobisk. Især i de år, hvor Bertram var så syg, at han bed, skreg og slog til midnat hver eneste dag.

Det er her, jeg har lært ydmyghed, taknemmelighed og bevidsthed.

Om at hvert eneste minut tæller.

Det er her, jeg har lært, at hvad du giver, er hvad du får.

Giver du slip og har du tillid, kone, så får du stærke, selvstændige børn.

Kontrol, trang til at tage over, instruere og irettesætte giver uselvstændige børn, der mister troen på, at de selv kan. Og så bliver de babyer, der skal have hjælp til ALT og intet gider de at hjælpe med.

Det er altså helt op til mig selvb, hvilke unger jeg vil forme.

Jeg glæder mig til at blive moden nok til at tage det ansvar på mig hele tiden.

Knus

Ninka

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (5)

Anita Barslund på 11.12.2008

Kære Ninka

Uhh hvor kan jeg kende mig selv i den beskrivelse om kontrol... Den ramte rent ind. Det vil jeg tænke over og øve mig i at give plads til mine egne fantastiske børn.. Tak :)
Rikke Hansen på 09.12.2008

Hej Ninka.

Er det faligt at ta\' op til 20 gram c-vitamin i en kort periode. Jeg har læst om en C-vitamin kur. Der starter man med 5 gram og så hæver man op til 20 gram på 10 dage og så ned igen til et gram på 10 dage. Kan det vare farligt??

Knus Rikke.
Doreen Holmquist på 09.12.2008

Hej Ninka
Det lyder dejligt hvad du har opnået, der ikke noget bedre end når ens børn vil overraske en.

Desværre havde jeg en anden dejning af oplevelsen forleden. Min 13 årige datter læser "Vi unge" og det skal hun ved gud have lov til. Men der er en slags julekalender i, der giver en ide til hvad man kan hver dag. Gaske harmløs, noget med f.eks forkæl dig selv med en ansigsmaske osv, men i en af dem stod der(som jeg huske hun sagde det) , "forkæl dine forældre , køb noget morgenbrød til dine forældre og overrask dem med morgenmad, eller køb noget kage/brød med hjem til eftermiddagshygge.Hun sagde derefter "og øv, det kan jeg jo ikke for I spiser jo ikke noget fra bageren mere, det kunne ellers være hyggeligt""og man kan jo ikke rigtig bage noget til jer mere". Min datter spiser ikke 100% kernesundt,hun får selv lov at bestemme meget hen af vejen. Hun bliver hele tiden inspireret af hvad jeg laver og får også atvide hvad der er sundt og hvorfor.
Jeg følte lige da hun havde sagt det"det lyder jo helt forfærdeligt", men sagde "jo du kan da".
Men tænkte , næ hun kan ej, hun kan ikke bage det vi bager nu, før kunne hun godt. Det vi bager nu kræver elektrisk rørermasken, den må hun lære at bruge. Hun må i det hele taget lære at bage af de nye melsorter, så hun kan overraske mor, som hun så gerne vil og holder af.
Tak for opfordringen, som jeg nu både har fået via min datters udtagelser og ved at læse din mail.

Julehilsner Doreen
Louise Dreizler på 08.12.2008

Hej Ninka,

Først vil jeg takke mange gange, for den fantastiske opskrift på gufkugler som du gav mig tidligere. Jeg fik lavet en sød, lille portion her i dag, og jeg skal lige love for, at de er fyldt med en himmelsk smag!
Selv min anti-kernesunde far og søster måtte erkende, at "de da faktisk var rigtig gode". Stor jubel i mit indre sind, da jeg ved, dette er ros ud over alle kanter.
Vi havde desværre ikke kakao uden e-numre i huset, så den spang jeg over. I stedet tilsatte jeg et par skefulde stærkt julethe, og det blev intet mindre end den rene bjældeklang for smagsløgene, at sætte tænderne i de skønne, små "snebolde" :).

Angående kontrol.
Da jeg jo endnu ikke har børn, kan man måske sige, at jeg ikke ville kunne sætte mig så godt ind i din kontrol-situation..
Men! Jeg har til gengæld en lillesøster, og jeg "fanger" også tit mig selv i de situationer, hvor jeg retter, dirigerer og til sidst ender med at stå for det hele med MINE ideer.
Det er bestemt ikke med vilje, men trangen til at gribe ind er nogle gange så enorm, at stemmen der siger "det hun gør, er ikke godt nok – kun min måde er den rigtige!", desværre har det med at overvinde fornuften.

Jeg er gennem de sidste par år blevet meget bedre til at lade hende tage sine egne valg. Og minsandten og hun ikke kan tænke selv!

Hilsen Louise, 15
Tine Lange på 08.12.2008

ja, det er bare så vigtigt at være glad for, at selvom eller måske fordi, vi har disse "skæve", til tider "besværlige" og "rævende" børn, der nogle gange giver os grå hår af bekymringer og frustationer, så får vi altså samtidig en helt unik mulighed for at udvikle os selv via dem. Fordi de udfordre os, kræver vores nærvær, tålmodighed, kærlighed, ro, i meget højere grad end andre børn. Det skal vi takke for.