Ninkas Detox - Detox dig slank
Ninkas Detox tips og guides, Detox dig rask og glad

Ninkas Detox Fuldmåne Ritual & Meditation

Sådan slipper du det, der ikke skal med ind i det nye år. Gratis fuldmåneritual fra min fantastiske Detox Mentor og tip til at forbinde dig med naturen.


I denne julekalender gave blog hjælper min Detox Mentor Grethe dig med at give slip på det, der dræner dig. Fedt, relationer, mønstre, gamle ting og tanker. ALT der holder dig tilbage fra at være den FANTASTISKE SUPERSTJERNE, du er inde bag al din fine høflighed.

Du har brug for at slå tankerne fra, for at det skal lykkes. Og derfor har vi lavet en meditation til dig.

Min Detox Mentor og healer Grethe er din guide


Jeg hedder Grethe, og jeg coacher tusindvis af kvinder på Ninka' s forløb i Skandinavien og hele verden.

Her får du mit bedste spirituelle tip, som vi bruger på Detox Dig Smuk til at give slip på gammelt CRAP og give plads til at manifestere nyt - det liv og den krop, du drømmer om.

 

Det er i december, dit næste år manifesteres


Naturens cyklus viser os, hvor smukt det er at give slip. Som bladene på træerne om efteråret. Som nattens mørke, der forsvinder i solens favntag med dagens lys.

Fuldmånens kraft kan bruges til at slippe alt det, der ikke skal med dig ind i det nye år.

Det, du vil manifestere i det nye år, skal sættes i gang i december. Det, der skal slippes i det nye år, skal slippes i december. Ellers risikerer du at tage hele det store læs lort med ind i det nye år.

Du skal i dag have muligheden for at rykke tættere på naturen. Tættere på dig. Skridt for skridt.
 

Gør som fortidens urfolk

Mange urfolk har levet efter månens cyklus i årtusinder og brugt dennes kraft og lyset. Den store, smukke planet, der er så tæt på os, kan vi bruge til at blive klogere på os selv.

Når du anerkender, at du er en del af naturen og lever et liv med mere opmærksomhed på de rytmer, der findes over alt omkring dig i naturen, så balanceres du, bliver mere rolig og sender selvhelbredende signaler rundt i din krop.

Derfor er ritualer i naturen og meditationer en vigtig del af Ninkas detox forløb.


Her er din meditation og dit ritual


Jeg står bag meditationerne til Detox Dig Smuk. Og nu har jeg skabt denne fuldmåne meditation til dig, så du kan øve dig i at stille dybere og dybere ind på dig selv, styrke din intuition og reetablere kontakten til det sted i dig, som bare ved, hvad der er rigtigt for dig. 

Hver månefase er en invitation til at undersøge dig selv dybere, men fuldmånefasen er især en tid, der handler om at realisere, kaste lys på og slippe.

Og der er altid noget at slippe. Det kan være en vane, der ikke længere tjener dig, en identitet du har påtaget dig, en relation, en måde at tænke på eller hvad som helst, der holder dig tilbage lige nu.

 

Sådan slipper du med meditationen

Skab en lille hyggelig plads for dig selv, hvor du kan lytte til meditationen. Forstærk eventuelt oplevelsen ved at bruge din yndlings krystal, tænd et smukt lys eller sid i månelyset i aften.

Du kan også bare høre meditationen uden nogen dikkedarer - den virker uanset hvad.

Husk et stykke papir og noget at skrive med.


Du finder din meditation HER.


Rigtig god fornøjelse!

Grethe og Ninka

 
PS: Du behøver hverken være spirituel eller elske meditationer for at få en masse ud af denne meditation. Skriv endelig, hvad du vil slippe i år. At fortælle det offentligt gør din manifestationskraft endnu vildere!

 

 

Kommentarer (5)

  1. Gitte Bringsjord på 12.01.2017
    Kære Grethe - tusind tak for en rigtig dejlig meditation - jeg elsker din rolige stemme når du indtaler meditationen. Jeg har dog en lille bøn til dig. Er det muligt at du kan optage det med højere volumen. Når jeg skruer op på max volumen, kan jeg kun lige høre dig og bliver desværre nødt til at anstrenge mig. Normalt har jeg ikke problemer og synes det kunne være rart at jeg selv kan regulerer volumen så den passer til mig. Men dejlig meditation. Tak.
  2. Mentor Grethe på 15.12.2016
    Kære Charlotte, tak fordi du deler så åbent og sårbart.

    Skønt at du kommer tilbage til den fantastiske tribe vi har, hvor vi står sammen - altid - gennem tykt og tyndt. Om vi er sårbare, stærke, vilde, sensitive, unge, gamle, usikre, bevidste - der er plads til alle, og vi står sammen. Men det er rigtig, som du skriver, man skal selv melde ind i Triben, hvilket du så smukt gør her.

    Hvordan ville det være for dig at vise dig selv uden slør her i tiden gennem julen? Og sige højt, hvad du har brug for og lyst til?

    Måske er du ikke alene om at lægge slør på, når I har svære ting kørende i familien? Måske skal du ikke kun kramme dig selv? Måske skal I kramme hinanden? Noget mere? Alle sammen?

    Ser allerede frem til at se dig indenfor i søsterskabet igen kære søster!

    Massevis af kærlighed din vej skønne kvinde - kærligst Mentor Grethe
  3. Mentor Grethe på 15.12.2016
    Du er velkommen kære Yara!
  4. Yara på 15.12.2016
    Grethe... tak
  5. Charlotte Juul Noer på 14.12.2016
    Tak for en dejlig meditation Grethe. Jeg har været ude fra Triben de sidste 2 forløb jeg ikke kunne rumme det. Ninka s nyfundne kærlighed begyndte at irritere mig og så var det lettere at logge af end at mærke indad. Nu er jeg klar til at komme videre i min udvikling og glæder mig kæmpe meget. Kortisolen drøner rundt i kroppen og nattesøvnen er max 6 timer. Under meditationen oplevede jeg at jeg kom til at græde og bare følte at jeg giver alle alt for meget. Kræftsyg kæreste, 3 næsten voksne børn og veninder med problemer. For første gang følte jeg det at det ville være så dejligt at blive nusset, holdt om og passet på. Og som mit liv er må jeg lære at kramme mig selv og mine tårer i dag rev filtret væk og alt stod klart.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.