Ninkas Detox - Detox dig slank
Psyke og følelser

Mor er forsvundet. Og vi lader som det er ok. Det er det ikke...

Mor kom i sidste uge. 

Bare det at hun var der var nok.

Hun foldede vasketøj og læste historie for børnene, men det var ikke derfor.

Hun lavede Chi Gong på terrassen og gik tidligt i seng. Den bedste mor i verden, er den mor, der kan finde ud af at passe på sig selv. Og den mor kan vi vælge at være for os selv.

Det var det, at hun var der, der gjorde mig tryg. Og fik mig til at trække vejret roligere.
Jeg sov tryggere om natten. Mine børn grinede mere, end de plejer. Og jeg fik mod på ting, jeg havde været bange for at tage mig af. Jeg fik lov til at være lille og tage imod hjælp og blive passet på. Sådan er det også, når jeg er der for mig selv. Alle ånder lettet op. Når mor har det godt, har alle det godt. Når mor ikke passer på sig selv, lider alle omkring hende...

Mor er forsvundet - børnene er desperate
Vi talte om vanviddet, min mor og jeg. Det vanvid, der får os til at tro, at vi kan slippe helt fornuftigt fra at aflevere vores børn i institutioner hvor de "leger" med fagpersonale hele dagen. Mens vi selv "leger" mænd/ jægere, der fanger føde hele dagen. 
Vanviddet, der får os til at tro, at det er fint fint at klare hus, børn, arbejde, sport, mails, mobil, kæledyr alene. Der i hver vores lejlighed. Uden andre kvinder til at hjælpe os (let´s face it, det er bare kvinder der gør det arbejde, og et eller andet i mig tror ikke på, at vi skal tæmme mændene til at gøre det). Uden bedsteforældre. Det høje tempo, der ikke efterlader tid til bare at være. Vanviddet, der får os til at tro, at vi kan udsætte kroppens behov for frisk luft, hvile, alene-tid, mad, næring til fordel for arbejde og præstation uden at det indre barn går i panik. Den bedste mor i verden, er den, der er en god mor for sig selv.


Moderne liv - udvikling eller afvikling?

Gad vide om vores forfædre, kvinderne omkring bålet i stenalderen, som ser ned på os nu, synes, vi er heldige med den såkaldte udvikling?
Jeg tror, vores indre børn er ved at blive vanvittige over, at mor har så travlt. Og at de børn, vi har sat i verden også er det. Jeg tror, det er derfor, de larmer i fællesskab. Børnene, de indre børn og kroppene.
Med kamp-flugt tilstand i nervesystemet på grund af det høje gear, vi kører i. Hvordan larmer? Med svækket immunforsvar. Med blodsukker-problemer og fedt-ophobning. Med sukkersyge, ADHD, Stress, depression, træthed, hormonelle problemer.


Jeg vil have min mor - børnene vil have dig

Tilbage til min mor. Det er mors dag i dag. Og i sidste uge gik det op for mig, at jeg vil have min mor. Eller rettere sagt, jeg vil have endnu mere fokus på moderligheden.  Det feminine. Roen, tiden, kærligheden. Opmærksomheden. Jeg vil være moderlig, beskyttende og opmærksom. Overfor min krops behov. Hvis din krop larmer, eller hvis dine børn råber, sover dårligt, er meget syge, tisser i sengen, har astma og allergier, tror du så på, at det er et budskab - snarere end et symptom der skal behandles med naturmedicin? Jeg tror, vores børn har brug for, at vi er der. Fysisk og følelses-
mæssigt. Jeg tror, vores børn og indre børn synes, at vi har for travlt.

 

Jeg forlader mit hus og sælger mine ting for frihed med mine børn
Blandt andet derfor er jeg ved at pakke alle mine ting ned for at slippe mit hus, sælge min bil og mine ting og rejse og skrive og bare VÆRE med mine børn, imens jeg passer min blog fra min bærbare computer. Mere om det senere. Første stop på rejsen er en måned med min mor, min søster og vores fælles børn.
Jeg vil have min mor. Jeg vil mærke hende. Jeg vil tale med hende, imens hun er her. Og jeg vil være en mor, der er der, taler med og læser for og bare oplever verden sammen med mine børn. Ikke hende, der skal skabe penge hjem til et kæmpe hus, en dyr bil og en masse ting. For så at gå glip af de sidste år af mine børns barndom. Seriøst, jeg vil hellere bo i et telt.

 

 

Vi har brug for andre kvinder
"Det er vanvittigt at vi sidder i hver vores hus, betaler til hver vores bil, indkøb og gør rent, passer børn og gør ALT selv i stedet for at slå os sammen og hjælpe hinanden", sagde min veninde Siska forleden.  Det  er gået op for mig, at min sjæl og mit nervesystem har brug for at være sammen med andre kvinder. Jeg savner en stamme. Jeg har ikke brug for at være sej business-kvinde og klare det hele selv. Jeg har brug for at dejse om i armene på nogen. Og en skulder at græde ud ved, når jeg bliver bange. Jeg har brug for at hjælpe, støtte og blive hjulpet. Når jeg er færdig med at rejse med mine børn, vil jeg bo på samme vej eller i samme opgang som mine veninder og søstre. Vi er allerede ved at planlægge hvordan.
Jeg tror, at tiden og det danske folke-helbred er ved at vokse fa solo-mentaliteten, overforbrug og det tempo, vi kører i.

PS: Næsten alle kvinder, jeg har i forløb opdager, at deres overvægt, sygdomme, depressioner eller hormonelle problemer skyldes en tidlig oplevelse af at føle sig ladt alene og savne mors opmærksomhed, støtte og kærlighed.


PPS: I sidste uge lavede mine børn og jeg et kit med meditationer og ritualer for børn og kvinder, der er træt af at præstere sig sunde og succesfulde. Vi mener, at der er brug for tid, ro, natur, musik, stilhed. Hvad mener du? Du kan i øvrigt få en gratis smagsprøve på kittet og et gratis webinar om hvordan du mediterer sammen med dine børn her: 

Kommentarer (17)

  1. Susanne Jensen på 15.08.2013
    Måden du beskriver behovet for at være, mærke og elske vores nærmeste, har jeg selv mærket ...lige siden jeg fik børn. Jeg har i min familie haft perioder hvor jeg har været hjemmegående....hvor vi har været uden bil og tv...og levet det nære liv med vores børn og nærmeste....madklubber og socialt samvær var med på listen......men men men.....desværre har det økonomiske aspekt altid vundet over vores ideologi.....fordi det bare er utroligt dyrt at bo i Danmark....om du har hus eller lejlighed. Især som børnene blev ældre, var det svært at finde penge til moderigtigt tøj, computere, mobiler og konfirmationer. Vi forsøger gang på gang at leve det simple liv, som gør det muligt at tilbringe mere kvalitetstid med vores kære....men må desværre sande at vi hver gang falder tilbage til den almindelige danskers livsstil og hverdag. Fordi vores samfund har skabt unge mennesker med kæmpe store materielle behov....og fordi vi som forældre ønsker vores børn det bedste, og bare så gerne vil give dem samme muligheder og goder som deres jævnaldrende. Jeg vil derfor mene at denne ideologi kun kan udleves hvis man har råd økonomisk. Desværre. Jeg har forsøgt det gennem 16 år....
  2. Pauletta Kähler på 20.05.2013
    Hej søde Ninka. Rørende den måde du skriver på og jeg får helt tårer i mine øjne. Så smukt!
  3. Helle Lykkebo på 19.05.2013
    Super skrevet.. tænker det samme med, at vi kvinder/piger skal droppe konkurrencen og konkurrencen om at vinde mænds opmærksomhed.. jeg ved ikke om jeg helt køber den der med, at vi alle kvinder er følsomme og ikke tåler at være udadvendte og have jægermentalitet.. for der er også mange kvinder, der er mere hormonelt set maskuline.. eller hvad man skal sige. Jeg tror helt sikkert, at vi er nødt til at få tempoet ned, men det gælder da også mænd.. der er omvendt set også mænd, der også er sensitive..
  4. ninka mauritson på 17.05.2013
    Der var brug for denne debat. Fantastisk!!!!
  5. Yara Rasmussen på 16.05.2013
    Hej NInka,
    Det var smukt skrevet og jeg fik tårer i øjnene.
    Jeg synes at, tanken om at vi kvinder laver en søstre-ringe omkring hinanden istedet for konkurrence mentalitetet er meget smukt og stærkt trængt.
    Man behøver ikke at flytte sammen med andre for at opnå det. Man kan starte med sine veninder, søstre ved at være der for hinanden. Drop "jeg har ikke tid" mentalitet og række hånden ud til andre. Lad os hjælpe hinanden istedet for at kun mødes til den månelig latte hvor vi sidder og brokker os over vores mænde. Lad mændene være mænde og lad os går tilbage til vores nature, at være kvinde og være stolt af det, med alt det der følge med. Jeg arbejder et sted hvor der er fleste mænde ansatte og jeg har fra starten af bedt dem om hjælpe når jeg ikke kan noget. Jeg prøver ikke at foregive mig til at være andet end jeg er , en kvinde, som ikke er skabt til at løse IT problematik og bærer på tunge kasser. Det er mændene skabt til :)
    Knus.
  6. Maria Messmann på 16.05.2013
    Kære Ninka.
    Hvis du ikke allerede har læst bogen "Det ægte folk" af Marlon Morgan, så vil jeg varmt anbefale den. Den er efter min mening en af de vigtigste bøger der nogensinde er skrevet og handler om hvordan mennesket er skabt til at leve på jorden. Hvilket er fuldstændig i overensstemmelse med dine tanker. Utrolig inspirerende! De varmeste hilsener fra Maria:-)
  7. Bente Leander på 13.05.2013
    Takk, Ninka. Du minner meg på at jeg gjør det riktige da jeg har fulgt min mavefornemmelse. Jeg arbeider 50% stilling som sykepleier og dette blir jo "ritisert" av mange. MEN, jeg jobber ekstravakter når min sønn er hos sin far. Vi har derfor mye tid sammen, ro på morgenen, dejlige ettermiddager og kvelder. Jeg stresser lite. Når han er hos sin far jobber jeg, har kvalitetstid med venninner og jeg sørger for alenetid. Liver er NÅ.
  8. Vicky Olivia Frederiksen på 13.05.2013
    ENDELIG! Jeg er SÅ enig i "comunity" tanken, men jeg har indtil nu aldrig mødt nogen, der var enig med mig. Jeg drømmer om at bo sammen med familie og venner på en hyggelig gård i fred og ro - hvor alle hjælper, støtter og nærer hinanden. Jeg har i så lang tid været uening i "vindekampen" og at vi som kvinder skal kunne håndtere de samme roller som mænd. Hvad sker der for det? Og så kan vi ikke forstå at vi går ned med stress og depression??? Det er STIK imod al fornuft og natur. Jeg er SÅ meget enig i denne way of life - og jeg ved at jeg kommer til at leve på denne måde en dag. Jeg har allerede kigget på en gård sammen med svigermor
  9. Lisbeth Schnell på 13.05.2013
    Åh... Jeg vover at skrive, at jeg altså ikke helt kan tilslutte mig... Det blir en tand for \'langhåret og hippie-agtigt\' nu..

    Og til det med mødrene... Hvad med os som ingen mødre har længere?? Eller hvor mødrene er blevet dem som har mere brug for os døtre end omvendt?!

    Og hvor er der plads til dem som har en familie med mand og børn - og som ikke kan tage i \'tante-kollektiv\' ? ;-)
  10. Sara Olsen på 13.05.2013
    Tak. Det går lige i hjertet og maven. Begyndte at hulke midt i læsningen. Du rammer fuldstandig plet. Kærlig hilsen Sara.
  11. Birgitte .... på 13.05.2013
    Hvor er det ualmindelig smukt skrevet Ninka og hvor har du ret! Min mor har også besluttet sig for at flytte hen til os, hun savner at være noget for nogle- hendes børn og børnebørn. Hun har brug for at føle sig værdsat, uundværlig og føle den ubetinget kærlighed.. Omvendt savner jeg at have min mor, selv om jeg er 30 har jeg stadig brug for min mors kærlighed, omsorg og den sammenhørighed vi to har.. Vi har valgt at trodse den " man flytter ikke efter sin børn- de skal have deres eget liv" kommentar som vi bliver mødt med og mærker efter, vi har bare brug for hinanden for at fungere optimalt! Sagde til min mand for et par uger siden- hvor ville jeg ønske vi boede i et bofællesskab med ligesindende. Andre der også tror på at der skal være plads til de sensitive børn og til at tro på at livet skal leves på en hel anden måde end majoriteten af den danske befolkning har valgt at gøre det.. Tak for dit smukke indlæg og fordi du altid deler dine tanker..: )
  12. Ninka Mauritson på 12.05.2013
    Mændene er der også. Og de har måske brug for at vi kvinder sætter tempoet ned og giver dem mulighed for at bære os. Vi kan alt selv. Men er det godt for os? For dem? Arvin Larsen, heilpraktiker, sagde for nylig til et foredrag: " mænd skal blive ude ( på arbejde, sammen med venner) til han har gjort sit arbejde/projekt færdigt). Ikke når kvinden befaler det. Hvis han kommer hjem før, fordi kvinden siger han skal hjælpe til i huset, får han ikke en følelse af at fuldbringe sit formål: at hive byttet hjem til flokken. Hormonelt blir der stor forvirring når mænd bliver lydige og kvinder bliver jægeren og den kontrollerend, dominerende i flokken. Vi kan ikle løbe fra vores biologi. Eller vores bløde former, sans for indlevelse, intuition, medfølelse,.... Måske er det tid til at tænke omstilling?
  13. Heidi R på 12.05.2013
    Hvor er mændene i alt det her? :)
  14. Carina Jørgensen på 12.05.2013
    Og så begyndte jeg at tude.........jeg har det på samme måde.
    Smukt skrevet.....lige fra hjertet. Det er sådan det er. ❤
  15. Ninka Mauritson på 12.05.2013
    Tak. Lad os gøre noget ved det...kærlighed.
  16. Grethe Markdal på 12.05.2013
    Hvor er det smukt - tænker det samme, det største i livet er kærlighed og samvær med andre. Fik tårerne frem i mine øjne, da jeg læste det, du har skrevet
  17. Betina Mikkelsen på 12.05.2013
    Fantastisk Ninka. Hvor er det smukt. Tak

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.