Mor er forsvundet. Og vi lader som det er ok. Det er det ikke...
Mor kom i sidste uge.
Bare det at hun var der var nok.
Hun foldede vasketøj og læste historie for børnene, men det var ikke derfor.
Hun lavede Chi Gong på terrassen og gik tidligt i seng. Den bedste mor i verden, er den mor, der kan finde ud af at passe på sig selv. Og den mor kan vi vælge at være for os selv.
Det var det, at hun var der, der gjorde mig tryg. Og fik mig til at trække vejret roligere.
Jeg sov tryggere om natten. Mine børn grinede mere, end de plejer. Og jeg fik mod på ting, jeg havde været bange for at tage mig af. Jeg fik lov til at være lille og tage imod hjælp og blive passet på. Sådan er det også, når jeg er der for mig selv. Alle ånder lettet op. Når mor har det godt, har alle det godt. Når mor ikke passer på sig selv, lider alle omkring hende...
Mor er forsvundet - børnene er desperate
Vi talte om vanviddet, min mor og jeg. Det vanvid, der får os til at tro, at vi kan slippe helt fornuftigt fra at aflevere vores børn i institutioner hvor de "leger" med fagpersonale hele dagen. Mens vi selv "leger" mænd/ jægere, der fanger føde hele dagen.
Vanviddet, der får os til at tro, at det er fint fint at klare hus, børn, arbejde, sport, mails, mobil, kæledyr alene. Der i hver vores lejlighed. Uden andre kvinder til at hjælpe os (let´s face it, det er bare kvinder der gør det arbejde, og et eller andet i mig tror ikke på, at vi skal tæmme mændene til at gøre det). Uden bedsteforældre. Det høje tempo, der ikke efterlader tid til bare at være. Vanviddet, der får os til at tro, at vi kan udsætte kroppens behov for frisk luft, hvile, alene-tid, mad, næring til fordel for arbejde og præstation uden at det indre barn går i panik. Den bedste mor i verden, er den, der er en god mor for sig selv.
Moderne liv - udvikling eller afvikling?
Gad vide om vores forfædre, kvinderne omkring bålet i stenalderen, som ser ned på os nu, synes, vi er heldige med den såkaldte udvikling?
Jeg tror, vores indre børn er ved at blive vanvittige over, at mor har så travlt. Og at de børn, vi har sat i verden også er det. Jeg tror, det er derfor, de larmer i fællesskab. Børnene, de indre børn og kroppene.
Med kamp-flugt tilstand i nervesystemet på grund af det høje gear, vi kører i. Hvordan larmer? Med svækket immunforsvar. Med blodsukker-problemer og fedt-ophobning. Med sukkersyge, ADHD, Stress, depression, træthed, hormonelle problemer.
Jeg vil have min mor - børnene vil have dig
Tilbage til min mor. Det er mors dag i dag. Og i sidste uge gik det op for mig, at jeg vil have min mor. Eller rettere sagt, jeg vil have endnu mere fokus på moderligheden. Det feminine. Roen, tiden, kærligheden. Opmærksomheden. Jeg vil være moderlig, beskyttende og opmærksom. Overfor min krops behov. Hvis din krop larmer, eller hvis dine børn råber, sover dårligt, er meget syge, tisser i sengen, har astma og allergier, tror du så på, at det er et budskab - snarere end et symptom der skal behandles med naturmedicin? Jeg tror, vores børn har brug for, at vi er der. Fysisk og følelses-mæssigt. Jeg tror, vores børn og indre børn synes, at vi har for travlt.
Jeg forlader mit hus og sælger mine ting for frihed med mine børn
Blandt andet derfor er jeg ved at pakke alle mine ting ned for at slippe mit hus, sælge min bil og mine ting og rejse og skrive og bare VÆRE med mine børn, imens jeg passer min blog fra min bærbare computer. Mere om det senere. Første stop på rejsen er en måned med min mor, min søster og vores fælles børn. Jeg vil have min mor. Jeg vil mærke hende. Jeg vil tale med hende, imens hun er her. Og jeg vil være en mor, der er der, taler med og læser for og bare oplever verden sammen med mine børn. Ikke hende, der skal skabe penge hjem til et kæmpe hus, en dyr bil og en masse ting. For så at gå glip af de sidste år af mine børns barndom. Seriøst, jeg vil hellere bo i et telt.
Vi har brug for andre kvinder
"Det er vanvittigt at vi sidder i hver vores hus, betaler til hver vores bil, indkøb og gør rent, passer børn og gør ALT selv i stedet for at slå os sammen og hjælpe hinanden", sagde min veninde Siska forleden. Det er gået op for mig, at min sjæl og mit nervesystem har brug for at være sammen med andre kvinder. Jeg savner en stamme. Jeg har ikke brug for at være sej business-kvinde og klare det hele selv. Jeg har brug for at dejse om i armene på nogen. Og en skulder at græde ud ved, når jeg bliver bange. Jeg har brug for at hjælpe, støtte og blive hjulpet. Når jeg er færdig med at rejse med mine børn, vil jeg bo på samme vej eller i samme opgang som mine veninder og søstre. Vi er allerede ved at planlægge hvordan.
Jeg tror, at tiden og det danske folke-helbred er ved at vokse fa solo-mentaliteten, overforbrug og det tempo, vi kører i.
PS: Næsten alle kvinder, jeg har i forløb opdager, at deres overvægt, sygdomme, depressioner eller hormonelle problemer skyldes en tidlig oplevelse af at føle sig ladt alene og savne mors opmærksomhed, støtte og kærlighed.
PPS: I sidste uge lavede mine børn og jeg et kit med meditationer og ritualer for børn og kvinder, der er træt af at præstere sig sunde og succesfulde. Vi mener, at der er brug for tid, ro, natur, musik, stilhed. Hvad mener du? Du kan i øvrigt få en gratis smagsprøve på kittet og et gratis webinar om hvordan du mediterer sammen med dine børn her:
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (16)