Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Sukkerfri søde sager

Fredags opskrift: Roulade

Vi har fundet den lækreste opskrift på roulader.
Find endnu flere lækre opskrifter på:

www.madbanditten.dk

Ingredienser – 1 rouladedej
4 æg
100 g Philadelphia
2 tsk Sukrin Gold
1 tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver
1 tsk kardemomme
2 tsk loppefrøskaller
2 spsk mandelmel fra Funktionel Mad (ved godt, det er usportsligt at bringe opskrift med det, når nu det er udsolgt overalt. Jeg tænker, man kan erstatte det med kokosfibre)

 

Sådan
Del hvider fra blommer og pisk hviderne stive i en skål for sig.

Pisk blommerne sammen med de øvrige ingredienser og vend forsigtigt i hviderne.

Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat den ud med dejskraber. Dejen skal fylde det meste af pladen. Bag i ovnen i 25 minutter ved 150 grader.

Lad den afkøle. Du kan sagtens lave den dagen før og opbevare den i køleskab. Jeg lod den bare ligge i bagepladen og rullede den med husholdningsfilm og havde den i køleskab natten over.

Når det er tid til at rulle den, skærer du kanterne af med en pizzaskærer, så den bliver pæn og lige i kanten. Og så skal der fyld i.

 

Lakridsskum
2 dl fløde
1 spsk SukrinMelis
½ tsk vanilje
2 spsk godt lakridspulver (ikke lakridsrodspulver)

Pisk fløden til flødeskum sammen med SukrinMelis og vanilje. Rør lakrids i til sidst og smag til.

Drys: SukrinMelis og lakridspulver blandet og sigtet over med en si inden servering.

 

Hindbærsyltetøj og vaniljeskum
200 g frosne hindbær koges med lidt vand og en ½ tsk vanillje. Blend evt. og lad afkøle.

2 dl fløde piskes med 1 spsk SukrinMelis og ½ tsk vanilje

 

Hindbærskum
100-150 g frosne hindbær koges med lidt vand og ½ tsk vanilje, blendes og afkøles.

2 dl fløde piskes med 1 spsk SukrinMelis og ½ tsk vanilje og hinbærmassen røres i til sidst.

Sørg først for, at rouladedejen har sluppet bagepapiret. Smør dit fyld ud på rouladedejen og kom godt helt ud til kanten. Laget skal ikke være alt for tykt, for så smatter den for meget. Rul rouladen og læg den på et fad. Ligesom en lagkage smager den også fremragende, hvis den får lov at tilbringe et par timer i køleskab inden, så den rigtig kan sætte sig. Sigt lidt SukrinMelis ud over inden servering.

 

Rigtig dejlig weekend til alle

Kommentarer (2)

  1. Louise Christensen på 12.04.2013
    Mandelmel er ikke længere udsolgt her: http://www.viivaa.dk/shop/viivaa/foedevarer/bagning/mandelmel/466
  2. christina slot jespersen på 12.04.2013
    lyder så lækker! men når man nu ikke kan tåle mælk, kan man så erstatte philadelphia med med noget???

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.