Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Drama og tre timers udflugt

Kære venner - først må jeg sige: Den nye webside bliver SÅ FED. Det første kommer på om en eller to dage. Og der bliver en helt ny web-opskriftsbog om MADPAKKER, som er så fed. Den er til at købe i den nye guide-opskriftsdel. Efterhånden kommer der flere guides og klubben osv. på sitet. De næste måneder udvider vi gradvist. Det er SÅ fedt. Og jeg blev bare lige nødt til at nævne det for jer. Hold øje..

Tilbage til virkeligheden

Vi skulle have haft besøg af nogle dejlige drenge i vores familie i disse dage.

De kom ikke. De ville ikke komme. Og i dag har jegt fået at vide hvorfor. De turde ikke.

Hvorfor? Svaret fik jeg fra en i min familie, der fortalte mig, at deres bedsteforældre har talt rigtigt skidt om os. Blandt andet havde de sagt, at det er så synd for vores børn, at de ikke får slik ligesom andre børn. Og at vi derfor er onde forældre. Stakkels, stakkels Melvin og Bertram. Det var ordene.

Jeg fortalte det til Bertram, og tænkte: Nu bliver han sgu´ nok flov over mig. Og over at blive betragtet som en stakkel.

Han sagde: "Det er jo skørt. Dem, der siger sådan, lyver. Lad mig tale med dem." Så nu har han bestemt sig for at ringe til de små, dejlige drenge og fortælle dem, at de ikke skal tro på alt, hvad de hører. At hans forældre ikke er tarvelige, at vi har det godt, og at vi passer godt på hinanden herhjemme. Og at vi i øvrigt smadder gerne vil have dem på besøg. 

Det, synes jeg, er stærkt af ham.

Det er helt vildt. I de første år af mit barns liv lå jeg apatisk på sofaen. Jeg gav mine børn virkelig dårlig mad. Jeg oprkede ikke at lege med dem, jeg skændtes med min mand og jeg talte ærligt talt ikke pænt til mine børn.

Nu får de super, nærende og lækker mad. De får sunde kager, sundt guf, masser af motion og kærlighed. Jeg slukker min telefon og min computer og går lange ture med dem. Jeg er kærlig og nærværende på en helt anden måde end før. Og så er det nu, at det er synd for mine børn? HA HA HA, den er sgu´go.

Nå, pyt med det.

I går bagte jeg muffins af revne rødbeder, blåbær-æblemos, abrikoser, rosiner, mandelmel, kokosmel , æg og krydderier. Og ungerne elskede dem. Jeg tror, det er lidt ligesom med den nye chokolade i shoppen. man skal have levet sukkerfrit og ret hardcore i en rum tid for at sætte pris på lige netop disse muffins. Så I får ingen opskrift denne gang.

Men pointen er: Sådan noget sundt supermad kan man vænne børn til at elske og plage om. Er det ikke fantastisk?

I dag var Melvin henne hos en ven, og Morten var i Odense, for at optage en live-debat til Praxis i næste uge. Det blev godt, så det må I se. Bertram og jeg besluttede at vandre hen efter hans cykel i Nygård (fritidshjemmet). Vi vandrede i to timer og cyklede i en time. Hvor var det fedt at få så meget frisk luft. og sikke vi fik snakket. Og tisset i grøften. Og skænderier blev det også til, da han ikke gad mere halvvejs.

Men jeg sidder her og føler mig så dejligt brugt.

Jeg havde taget fisk ud i morges, og rørte fiskefrikadelle-fars af sej, æg, citronskal og olivenolie samt urtesalt. I Magimixen blev det helt blødt, og der røg et helt fad ned. Bertram fik kødsovs.

Marsvinene fik nyt, rent bur i dag. Og en tallerken i form af romainesalat og æblebåde. De er sgu de mest kernesunde herhjemme.

Vi har i øvrigt fået de årlige prøver hjem fra Nordic Labs i dag. Bertram har stadig tungmetaller i kroppen. Derudover har han den sundeste krop af os alle. Og det med kromosomfejl og immundefekt samt tidligere autisme..FLOT!

Mere om det ved anden lejlighed.

Det er sengetid

Kys

Ninka

 

Kommentarer (10)

  1. stina sandström på 17.10.2008
    kære Hanne og Anemona

    TUSIND TUSIND tak for jeres kærlige respons på mine tanker.. det gjorde mig så utrolig rørt at i tog tid af til at dele jeres tanker og erfaringer med mig...en fremmed på en virtuel side...
    jeg vil gemme jeres ord i mit hjerte. TAK!
  2. Anemona Pedersen på 16.10.2008
    Kære Stina
    Jeg møder også modstand. I min krop, i min omgangskreds, i min pengepung, i min vilje. Men jeg har fundet ud af en sætning der løfter mig op. Den er meget simpel. "Fordi jeg vil have det godt". Jeg vil tættere på mig selv, jeg vil spise rent, jeg vil være oplyst, jeg vil mig selv det bedste. Når skeptiske mennesker ytre sig om deres dit og dat til mig, siger jeg: "fordi jeg vil have det godt". Når jeg for lyst til noget jeg ikke kan tåle siger jeg "nej, det går ikke, fordi jeg vil have det godt". Det går godt at fortælle verden og mig selv dette, de plejer at holde op med at plage mig.
    Jeg ved ikke om det er den samme mur eller om du kan bruge det jeg fortæller dig, men du skal vide du ikke er alene.
    Held og lykke med at være god ved dig selv.

    Tanker fra Anemona.
  3. Hanne E. på 16.10.2008
    Kære Stina

    Hvilken styrke det er, at du deler dine tanker med alle de mennesker, der dagligt surfer forbi disse sider. Hvilken styrke det er, at have en sådan grad af bevidsthed, at du kan sætte netop de ord på skrift. Du er en ressource af den anden verden – du skal blot mobilisere resten af dine ressourcer.

    Hvad er lykke? Det er der skrevet mange, lange afhandlinger om – og endnu ved vi det ikke. Lykke er individuelt! Hvad der er lykke for dig, er ikke nødvendigvis lykke for mig. Om rigdom er lykke? Måske! Men rigdom kan være meget andet end penge. Du kan også være rig på kærlighed, relationer, smil…

    Du er ikke alene!! Du har mennesker omkring dig – på disse sider som virtuelle, skriftlige relationer – i livet som fysiske relationer. Mennesker som vil støtte dig, hvis du rækker ud.

    Jeg læste engang: ”Al udvikling er ligesom at skubbe en bil. I starten kræver det 4 mands kræfter at få bilen til at flytte sig, men når først den er i omdrejninger, kan én mands arbejde accelerere den tonstunge bil.

    I starten bruger du 100 % af energien på at skubbe og 0 % af energien på at styre. Når bilen er i omdrejninger og suser derudad, er det lige omvendt. Det er oftest det, mange ser som målet: At vi kan nøjes med at styre og ikke skal skubbe.

    Dit magiske vendepunkt er den dag, hvor du kan bruge mere energi på at styre end på at skubbe - og følelsen er fantastisk. Følelsen af, at dine projekter tager fart, er det hele værd.”

    Stine, du skal finde dit vendepunkt!! Hvis du føler, at det går for langsomt, er det fordi, du ikke har skubbet længe nok. Det er ikke fordi, du gør noget forkert. Vedholdenhed er svaret. Du kan ikke få bilen i omdrejninger med ét hurtigt skub. Det kræver et langt sejt træk.

    Det kræver, at du gør et lille fremskridt hver dag. Det kan være alt fra at lave smoothie til morgenmad til at tage trappen på arbejde eller vandreskoene ned i Netto. I stedet for at sætte dig det endegyldige, store mål (et sundere og lykkeligere liv), så hæv barren en lille smule – og gør det hver dag! Og husk at fejre dine sejre!! Et smil til sig selv i spejlet kan gøre en forskel – det gjore det for mig!

    Kærlige hilser og mange, mange tanker fra Hanne
  4. karin thomsen på 15.10.2008
    Ja, Ninka, jeg forstaar, hvis du foeler dig ramt af at man siger daarlige ting om dig, som mor. Men du maa saa gaa ud fra at de der bedsteforaeldre desvaerre ikke er saa oplyste som dig om, hvad der er sundt. "Kur-kugler" er helt sikkert noget de aldrig har hoert om. Tilgiv dem og bed til at de faar indsigt i et kernesundt liv! Og fortsaet du bare derud af med alt hvad du goer! Statskassen rummer helt sikkert et stoerre beloeb, takket vaere dit arbejde. Maaske kan det ikke ses lige nu, men der maa da vaere faerre syge fordi du viser dem vejen til sundhed. Og ja tak, skal da endelig huske at se Praxis!
    Knus,
    Karin
  5. stina sandström på 15.10.2008

    gid man var rig og havde råd til at hyre en inspirations person til at være der hver dag....jeg kan simpelthen ikke ændre mit liv til det bedre føler jeg...jeg føler jeg står fuldstændig alene om ønsket at leve et sundere og lykkeligere liv..
    jeg føler jeg går i konstant modvind.
    og jeg orker ikke at gøre det som skal til for at jeg får den energi der skal til....jeg er så træt hele tiden...konstant hovedpine...ked af det ...forsøger at hive mig op..ændre de dårlige vaner, men rammer hovedet mod muren med den negative energi som omringer dem tæt på mig.... orker det ik mere nu....kan mærke det er for meget..det ik fordi jeg egentlig er røget tilbage i sukkerfælden...jeg er røget i "spiser for lidt fælden...." jeg har simpelthen ikke energien til at spise...og når jeg så endelig gør det så blir det bare med så lidt gejst at jeg ikke egentlig smager på det...
    undskyld jeg deler min tristhed herinde...men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal dele det henne...
  6. Tine Madsen på 15.10.2008
    Åh ja jeg bliver sgu så trist over de dersens mennesker (og ja de er de dersens i mit liv) når de synes det er synd for børn at de ikke får slik, mælk og gluten i lange baner. Jeg spenderede hele sidste weekend i jylland med hele min familie som stort set ikke lavede andet end at kommentere på alle de forbud jeg havde for det ene og det andet og som min kusine sagde " du er jo nærmest sindssyg når du ikke givet dine børn mælk og du ved jo at forbud skaber meget mere interesse for alt det forbudte". Jo jo hvis barn var det der selv sagde kl. halv ni - nu er jeg helt træt og brugt op jeg vil gerne i seng mens min kusines møgfrustrede unge hylede og skreg sig til at være oppe til kl. KVART OVER TO!!! (Han er otte) - som min søde mand sagde: ja så kan man jo diskutere hvem der er mest sindssyg af jer... jo uvidenhed og nervøsitet over for alt nyt længe leve - stakler...

    Mange hilsner fra Tine (som har levet "helt mærkeligt" i fire år ;) - og som ÆÆÆÆÆLsker det)
  7. Hanne E. på 15.10.2008
    Skræmmende undersøgelse på vej...

    Konklusion: Aldrig før har der været så mange pesticider i europæiske fødevarer!

    Link: http://www.erhvervsbladet.dk/article/20081015/news01/81015070/
  8. Janna Vestergaard på 15.10.2008
    Kære Ninka!

    Den der med at være dårlige forældre, har vi også hørt mange gange. Også før vi begyndte på kernesund. Vi har altid haft nogle forventninger og krav til vores børn og nogle holdninger til hvad de må og ikke må og det gør os altså til dårlige forældre.

    Mange synes også vi overdriver det med sukkert. Men den anden dag blev en del af vores venner klogere. De var på tur sammen med vores søn og far. Selvfølgelig var der en der skulle købe kage. Drengen smagte kun to mundfulde. 30 sekunder senere fes han rundt om sin far. Næste gang vi var på tur sammen var der hjemmebagte grovboller med. he he så kan de lærer det.

    Jeg synes det er helt fantastisk at Bertram og dig tog den lange tur sammen. I de fleste familier ville mor eller far selv ha hentet den cykel i bilen. På den her måde kom I hinanden tættere. Så kan de kalde dig en dårlig mor, men at have overskud til det, er da en fantastisk mor. Også overskud til at vide at drenge sikkert bliver træt inden i kommer hjem. Men han var nok stolt da han senere skulle fortælle at han havde gjort det.

    Janna
  9. Maja Kirkegaard på 15.10.2008
    Jeg fik mit første almindelig helsetjek hos lægen (nu føler jeg mig altså lidt gammel) . Jeg har da jeg var yngre haft alverdens sygdomme, inkl flere ganges malaria, leverbetændelse, salmonella, parasitter og en lymfebetændelse der var værre end alt det andet tilsammen. Men det er mange år siden. Jeg har taget olietilskud og levet helt uden mælkeprodukter siden 2005, og levet mere eller mindre kernesundt fra januar i år og født et barn sidste år.
    Og mine blod parametre var rigtig FLOTTE - specielt kolesterol, jern - og lavt fedt i blodet, "næsten unormalt lavt og meget flot" sagde lægen (jeg tager 2-4 spsk olietilskud dagligt og bruger meget olivenolie og kokosolie i maden).

    Så hep hey til mig og Bertram. Pøj pøj med tungmetallerne - jeg har sikkert også rimeligt høje niveauer, ihvertfald har jeg fået nogle skud af den kviksølv der blev brugt som konservering i vacciner da jeg var barn - og som nu er afstattet af aluminium, mens resten af kviksølvvaccinerne er sendt ned til de fattige børn i Afrika og Kina.
  10. Anja Christensen på 15.10.2008
    Er virkelig ked af at høre at at børnenes bedsteforældre siger sådan noget, det er sgu dårlig stil!

    Synes det er fedt at bertram reagerer som han gør, han er da en klog gut :-)

    knus
    Anja

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.