Ninkas Detox - Detox dig slank
Ninkas Detox tips og guides

bryllup og skolestart

Mine kernesunde kolleger derude!

Ved I hvad?

Vi er altså ved at være mange derude. Nu skal I bare høre, hvad jeg har oplevet. Jeg har været til bryllup. Det var skønt, som sådan nogle arrangementer er. Selvom jeg var på vandvognen (Melvin starter i skole, Bertram startede i 1. klasse i dag, og det duer bare ikke med en sur, træt og ustabil mor. Det tager mig 5 - 6 dage at komme mig, når jeg har drukket/spist sukker eller gluten).

Og da klokken blev 3 om natten, ville jeg egentlig gerne hjem. Men jeg dansede og fik snakket med EN MASSE mennesker. Og her kommer det vilde:

ALLE ved det store bord, jeg sad ved, havde et forhold til bogen:

Brudens far havde snittet grøntsager til middagen, der var uden mælk, sukker og gluten (er det ikke vildt??? Et helt traditionelt bryllup)). Og han var ikke irriteret, men takkede mig, fordi bogen havde hjulpet og ændret hans datter.

Kvinden overfor mig var uddannet ernæringsassistent i det offentlige system. Og havde fået en AHA-oplevelse ved at læse bogen og være til foredrag med Thorbjörg Hafteinsdottir. Hun havde erkendt, at vi er blevet ført bag lyset af mælkeindustri og landbrug til at tro, at mælk og gluten er det eneste saliggørende. Det var en rigtig hård en at sluge, for det var hele hendes uddannelse, hun havde måttet tage op til overvejelse. Men efter at have prøvet kosten af på sig selv og sluppet af med livsstilslidelser, hun havde lidt under hele livet, var hun helt opstemt. det var så spændende at tale med hende.

Et ungt par, jeg havde mødt for 8 år siden, levede nu efter bogen. Hun var sluppet af med oppustethed og sår i næsen, der ellers havde plaget hende vildt. Hun havde også opdaget, at hun fik bumser af sukker. Hendes unge kæreste var sluppet af med eksem ved at droppe mælk og gluten. De sagde mig inderligt tak. Og jeg er så lykkelig på deres vegne.

Brudens mor er glad for, at hendes børnebørn ikke får så meget sukker. Hun kan simpelthen se, at de er svære at styre, når det sker ind imellem. I øvrigt var brudens mor søster 100% på bogens kostprincipper.

Derudover var en super skøn leder indenfor militæret og hans kone meget interesseret i bogen og livsstilen. Så, mine damer og herrer: Det her fænger ALLE. I skal ikke føle jer alene.

Bryllupsbuffeen var OVERDÅDIG. Der var så mange dips, salater, lækkert kød og grønt. ALLE elskede maden. Selv de mest konservative. I ER IKKE ALENE DERUDE. Vi bliver flere og flere.

I morgen er det min lille Melvins første skoledag. Han er meget følsom for tiden og følger mig som en lille hvalp dagen lang. Jeg er så glad for at have lært at være til stede med ham i stedet for at skulle rende rundt og ordne 1000 ting herhjemme. Jeg er så lykkelig for at have valgt tv, sukker (og alkohol til bryllupsfesten) fra.

Jeg er så glad i det hele taget. Jeg får så meget i stedet for. De sidste to dage har jeg haft så god tid, at selvom vi var ude at løbe med ungerne, da de kom hjem, havde vi masser af tid til at sidde og drikke te, forberede skolesager, lave lekter og tale om dagen. Jeg føler mig som verdens rigeste kvinde, når mine børn siger: "Hvor har vi det bare hyggeligt, mor". Og når jeg ligger og kigger på min søn, der falder i søvn i mine arme, i stedet for at suse ud og rydde op efter aftensmaden, forberede madpakker og tjekke mails.

I dag var jeg endda så loose, at vi tog aftsed til Bertrams første skoledag uden at have madpakke med. Det er SÅ VILDT at slippe kontrollen og se, hvad der sker. Da forældrene skulle gå, og børnene skulle hen i fritten for at spise deres madpakker, smuttede jeg i Irma og købte: tun, ananas, nektarin, Hanegal pølsehaps, pistacienødder og kildevand. Så kørte jeg hen med det til Bertram og blandende tun og ananas, skyllede frugt og pakkede pølser ud til ham. HA HA HA, det var sjovt.

Jeg ved godt, det lyder vanvittigt: Men prøv det.

Giv SLIP pg få mere tid, ro og oplevelser ind i dit liv.

Før i tiden lavede jeg madpakker om aftenen, lagde tøj frem, bekymrede mig om morgenmaden og gik ALT for sent i seng. Nu går vi i seng klokken 22.30, dyrker lidt sex og står tidligt op. Drengene reagerer SÅ positivt på, at vi ikke stresser. Så vi laver som regel et spejlæg og en smoothie om morgenen. Og mærkeligt nok: Jo mindre vi stresser, jo mere tid er der til at finde på noget madpakkeværk.

Sov godt, søde venner. Jeg glæder mig til at fortælle om Melvins første skoledag (hvor jeg skal fortælle lærerne, at han ikke skal have kage hver torsdag, som alle de andre, men have sit eget guf...)

Kys

 

Ninka

 

Kommentarer (16)

  1. Sara VP på 14.08.2008
    Hej Birgitte!
    Jeg havde det på nøjagtig samme måde som du havde - jeg blev altid hurtigt sulten efter at have spist smoothie til morgenmad, selvom jeg spiste en masse! Men så begyndte jeg at putte 1-2 skefulde proteinpulver i - og jeg skal lige love for at det mætter! Jeg kan i hvert fald mærke stor forskel! Så hvis du ikke allerede bruger proteinpulver(?), kan det anbefales!
    mvh. Sara
  2. Inger Andreasen på 13.08.2008
    Hej Mie
    Jeg kan kun bekræfte dig i de tanker du har om depression og sukkermisbrug. Jeg har lidt af angst og depression gennem mange år og har altid haft et stort sukkermisbrug. Depression og angst skaber "rod" i hjernekemien som giver en stor trang til sukker eller sukker/fedt (is, chokolade). I løbet af det sidste år har jeg fået sukkeret under kontrol ved hjælp af sunde fedtstoffer og andet sundt mad. Om man kan helbrede depression alene ved hjælp af kosten tror jeg kommer an på hvilken grad af depression det drejer sig om, selv har jeg også været i gang med forskellige former for terapi ad flere omgange, men jeg tror helt afgjort at kosten er et vigtigt element af behandlingen, også motion. Det at få stabiliseret sit blodsukker giver også mere ligevægt i sindet.
    M.h.t. Merete har jeg også altid tænkt på at det er psykiske problemer der ligger bag ved hendes madmisbrug, mit indtryk er at hun bl.a. har et usundt afhængigheds forhold til sine forældre. .
    Kh Inger
  3. Karina Lundberg på 12.08.2008
    Til dig der savner opskrifter på brød, så kan rugbrøddet i kernesund mad anbefales. Caroben giver den gode lidt brankede duft og smag som jeg forbinder med rugbrød mmmm. Desuden er der mange brødopskrifter i bogen rask af mad af Marianne Jäger, nogle af dem meget simple. De er glutenfri men ikke allesammen kernesunde :-)
    Jeg har haft held med at låne begge på biblioteket, så er det ikke så dyrt hvis man bare savner lidt inspiration. På bibliotekets hjemmeside har jeg i øvrigt også set en kogebog for folk med depressioner, det var der også en der efterlyste.
    Check det ud, der findes virkeligt meget spændende!
  4. Birgitte - på 12.08.2008
    Hej alle,
    jeg starter oftest min morgen med en smoothie (jeg laver en fra opskrifterne i bøgerne, og drikker så kun halvdelen da opskrifterne er til 2 personer).

    Men jeg synes min mave rumler eftermad, allerede 2½-3 timer efter?

    Hvor længe holder smoothies jer mætte?
  5. Mie Nilsen på 12.08.2008
    Hej.
    Jeg læste Julies indlæg her og kom til at tænke på den kvinde man har kunnet se mange gange i tv, Merete. Om hendes kamp mod kiloene/hende selv, depressioner, maveformindskningsoperation, og nu igen store depressioner. Jeg kan ikke lade være med at tænke om der mon ikke er en sammenhæng mellem hendes store trang til sukker og fede ting hænger uløseligt sammen med depression. Gad vi om hun ikke kunne spise sig ud af det sammen med motion?
    Nu hvor hendes mavesæk kun kan rumme en dl. er det vel vigtigere end nogensinde at det er super god kost.
    Er der nogen af jer der kender til at spise sig til/fra depressioner?
    Eller har det mere været uligevægtighed og dårligt humør?
  6. Lene Skjødt på 12.08.2008
    Hej.
    Jeg bruger soya yoghurt i stedet for skyr. Prøv også at tilsætte f.eks. græskarkærne, det smager godt.

    Hilsner fra
    Lene
  7. Dorte S på 12.08.2008
    Hej

    Har lige set en god opskrift på Quinoaboller med spinat og usaltede pistacienødder på I Forms hjemmeside - eneste problem ved den er sådan set at der skal 2 dl. skyr i og det er jo et mælkeprodukt. Er der nogen der ved hvad jeg evt. kan erstatte det med, det er jo trods alt for stor en mængde og en våd-del der ikke bare kan udelades af opskriften!

    Jeg trænger altså bare snart til at spise noget andet end fibernøddebrød og det ellers super gode rugbrød fra den første bog. Jeg gider ikke bruge penge på at købe færdigbagt glutenfrit brød - det er alt for dyrt og ser frygtelig kedeligt ud. Jeg har Helle Kofoeds bog om glutenfri mad, så der kan jeg selvfølgelig også "gå på rov", men er der nogen der har en nem, hurtig opskrift man kan lave her i en travl hverdag ville det da være skønt.

    M.h.t. römertopt - så har Ikea også en stor udgave af den - den er dog ikke glaseret indeni som den man kan købe i Fakta. Men det er den oprindelig udgave heller ikke.

    Vh Dorte
  8. Jakob Sabroe på 12.08.2008
    hej.
    Jeg har haft en stegeso i et halvt år, og har nok brugt den 10 gange, jeg har aldrig sat den i blød, og den har ikke taget skade.
    iøvrigt står der heller ikke noget om det i umahros kogebog, og det er den jeg bruger.

    Venlig hilsen
    Jakob Sabroe
  9. Ann Robinson på 12.08.2008
    Hej til Anette,
    Tak for dit svar vedr. Römertopf. Tænkte om jeg kunne gennemvæde "dyret", arrangere maden, komme hele molevitten i en plasticpose, dernæst i køleskabet for derefter at blive sat i ovnen 8 timer senere. Vil blive glad for at høre jeres erfaringer - det er jo med at få mest muligt ud af den.
    kh
    Ann
  10. Tine l på 12.08.2008
    ja, stegesoen skal lige i blød vand inden den sættes i ovnen. Ellers knækker den og så røg den so!
  11. Pia Brøcker på 12.08.2008
    Hej Rikke.
    Godt gået!!!
    Ang. hvor meget du må spise. Ja, jeg er ikke rigtig ekspert på området, men du må da ihvertfald spise dig mæt, skulle jeg mene, det er jo bare om at spise det rigtige. Thorbjörg siger i "10 år yngre på 10 uger" at man må spise 2 dl. brun ris eller lignende til et måltid, så skal man jo også have masser af grøntsager og protein, så det kan da godt blive til noget.
    Hver morgen laver jeg en smoothie, og jeg tror aldrig jeg har spist så meget til morgenmad før, og jeg bliver meget mæt, og jeg taber mig stadig selvom jeg ikke rigtig har noget at tabe mig af. Men jeg spiser mere nu, tror jeg end jeg gjorde før, og jeg vejer mindre en da jeg var 18 (jeg er mere end dobbelt så gammel).
    Så jeg tror ikke du skal bekymre dig om hvor meget du spiser, hvis du altså ikke grovæder!

    Held og lykke med det hele, du er helt sikkert på rette spor!

    Ang. familiens reaktion.
    Det er jo sådan at hvad folk ikke ved noget om og derfor ikke forstår, og man så kommer og gør noget de ikke er vant til og som de så bliver nødt til at ændre lidt på deres vaner, ja, så bliver de negative over det.
    Jeg sagde til min mor at børnene gerne må få et stykke 85% chokolade, det er fint for de spiser ikke så meget af det for de kan ikke lide det!

    Folk forstår heller ikke at man ikke kan tåle sukker og kager, det er nemmere at få respekt for det man spiser hvis man har sukkersyge, men vi gør det jo netop for ikke at få sukkersyge!

    Masser af knusser til alle i kernesunde fantastiske mennesker,

    Pia
  12. Christin Halle på 11.08.2008
    Hmmmm dejligt med bryllup og det hele :-)

    Jeg sidder lige med den der "given slip" puh ha.

    Har lige haft sommerferie i næsten 6 uger, alting gik så nemt med mad og det hele. Det gør det stadig, nu sidder jeg bare her rigtig træt. Starter en 0`klasse op i morgen tidlig. Glæder mig ´rigtig meget. Kommer bare for sent i seng og har ikke siddet meget ned i dag. Det er da for åndsvagt, ærlig talt. Jeg kan næsten lige nå det til 22.30. så jeg er simpelthen den der er hoppet i seng - Gonat der ude :-)
  13. Rikke Jull på 11.08.2008
    Here goes...

    Jeg er 22 år og er fornyligt gået igang med "ampen" om at bliver kernesunde, og shit (undskyld ordvalget) det er ikke jordens nemmeste mission, når vennerne gerne vil i byen i weekenden! Men jeg hænger stadig i, fordi jeg er dybt og inderligt overbevist om det er det hele rigtige! :)

    Var overfølsom overfor sukker og mælk som barn, så kender til den altid medbragte mad til div. fødselsdag etc... Det er ikke altid lige sjovt, så kære forældre- gør jeres børn den tjeneste -- make a big deal -- ud af den medbragte mad! Hvilket min dejlige mor heldigvis var rigtig god til!

    Så skete det hverken værre eller bedre end jeg voksede fra mine allergier, og så skulle det "forsømt" jo indhentes... DÅRLIGT valg! Det medførte overvægt, sygdomme (for det er vel ikke normalt at have lungebetændelse hver ½ år???!!!) - Overvægt blev til anoreksi/bulimi og efter 5 år i helvede vendte bøtten og blev til overspisning!

    Nu er det ikke fordi jeg er overvægtig, for jeg var meget tynd, da jeg begyndte at ta på, men der er dog kommet lidt for meget!
    Men da jeg var tyndeste, var jeg det komplet modsatte af sund! Men hold kæft jeg havde en flot krop!
    Nu skal der dog gøres noget ved de sidste overflødige kilo. Det skal være slut nu, jeg fortjener at få den drømme krop jeg altid har ønsket, og tror på kernesund kost kan opfylde det! - på en sund måde


    Her kommer det egentligt spørgsmål: hvor store mængder må jeg spise i løbet af dagen?
    Jeg er igang med at motionere mere og mere, men alle gode råd er kærkomme :)

    Tak for fantastisk inspiration- håber ikke jeg hældte for meget vand ud af øret!!!!

    Et kæmpe knus til alle de kernesunde

    Rikke
  14. Ann Robinson på 11.08.2008
    Hej,
    Så har jeg fundet "min" Römertopf - det var ikke sværere end Magasin ;-) Men, men, men - jeg havde forestillet mig at bruge den til at lave en middag i den om morgenen og så få mine store piger til at stille den i ovnen når de kommer hjem fra skole så vi kan spise tidligt. I Magasin sagde den søde dame dog, at den skal stå i blød hver gang den skal bruges i ca. 20-30 min - så der røg den idé eller hvad? Hvad har I af erfaringer? Skal den virkelig gennemvædes hver gang ud over den væde man kommer ved retten? Hjælp - er helt utålmodig for at komme i gang.
    Kh
    Ann
  15. Britt Sønderhave på 11.08.2008
    Kære Ninka... kan kun sige en ting: Dine glade indlæg gør mig så glad... glæder mig til at nå der hvor du er... men vejen er lang og til tider sej... men jeg kæmper og skal nok nå målet... og sådan et bryllup vil jeg gerne have... hvor lyder det skønt!!

    Kæmpe kram og held og lykke med skoledagen.

    Knus Britt
  16. Betina Nielsen på 11.08.2008
    Ninka, du er bare skøn. Du er så stor en inspirationsQuinde for mig. Vi er ikke 100% kernesunde herhjemme, men meget inspireret af det og obs på hvad fx gluten gør ved os. Derudover er tilsat sukker og div. mere eller mindre lousy sødestoffer (aspartam m. fl.) bandlyst. Vores datter på 1 år går i dagpleje og dpmoren fik udtrykkeligt at vide, at vores pige ikke skal have mælk og tilsat sukker. Dvs ingen saft, slik, kage, is, syltetøj og andet "godt". Forleden fik hun så alligevel en is i dagplejen! (Hendes første, for at det ikke skal være løgn) Dp moren sagde v afhentingstid: Hun fik forresten en lille is i dag, må hun få det? Øh nej, hun må ikke. Det vidste hun ikke, fik jeg så at vide. Øv jeg blev træt af hende. Jeg skal *&## kunne stole på hende, der skal varetage min datters behov, velbefindende og sundhed, mens hun er der. Arghh!!

    De holdt fødselsdag for vores datter i dagplejen. Jeg havde bagt glutenfrie bananmuffins m hindbær-mangocreme. Mums. Og mynte delights. Lækkert. Her er så spørgsmålet -også til andre småbørnsmødre: Hvad gør jeg, når der holdes fødselsdag for de andre børn? Hvordan vil min datter ikke føle sig snydt? Jeg vil helst, hun ikke skal smage vingummi (bare et eksempel) før hun i hvert fald skal i børnehave. Suk! Jeg føler, det er svært. Som da vi holdt fødselsdag for familien og fik følgende kommentar efter min bemærkning om slik af begge bedstefædre: Det blir nok svært at overholde, når hun kommer på ferie hos bedsteforældrene (underforstået: vi vil blæse på hvad du siger, lille mor. Øv øv øv. Jeg havde lavet bananmuffins og skåret frugt ud til kaffen. De fleste lod dem stå. Det må de selv om. Vi er selv helt vilde med dem. Min familie er traditionel landbrugsfamilie, der tror på det hvide guld (mælk, hvide boller, osv) og de tror, jeg er åndssvag. Helse fanatikeren er mit nye kaldenavn, når jeg vel at mærke ikke er til stede. Jeg kan mærke det på min mor - og især far. Det er sg* hårdt. Jeg nærmest fejlernærer min datter med mit helsepjat, hvis man skal tro dem. Arghh! Jeg vil så gerne ruske i dem og få dem til at se med åbne øjne på, at jeg har valgt anderledes med mit liv. De er alle overvægtige. Jeg har været ligeså. Jeg har tabt mig, så jeg vejer 8 kg mindre end før jeg blev gravid - kun ved at udelukke sukker. Jeg er glad nu for mi krop. Nu skal den bare strammes op. Jeg synes selv, jeg har fået frækheden tilbage. Sexetheden. Hot mor i stedet for grå og træt mor. Min Fars kommentar (i stedet for at lade det være ubemærket eller sige flot gjort): Du er da blevet noget ranglet at se på. Og det er jeg ikke! Jeg ser sund ud.

    Jeg må hellere stoppe, for det her griber pludselig om sig. Jeg havde bare brug for at læsse af. Igen. Til nogen, der forstår. Suk.

    Med kærlighed

    -Betina

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.