Elses vej ud af alkoholmisbrug
Jeg kan ikke sige det nok. Jeg er og bliver fuldstændig blæst bagover af Elses mod, villighed til at kigge indad og ikke mindst ansvarlighed.
Det kan godt være hun beskriver sig selv, som vores bedstemor… men jeg lover dig for hun er en forgangskvinde.
MIN AFHÆNGIGHED - OG VEJEN UD
MISBRUGSMØNSTER:
Jeg hedder Else og er 70 år, kunne altså være mor og bedstemor til en hel del af jer.
Men bedre sent end aldrig - så here goes:
Jeg har lidt af bulimi on and off, siden jeg var 24 år. Jeg talte den gang aldrig med nogen om det - skjulte det, skammede mig, følte at jeg ikke duede, og at jeg var uegnet til tilværelsen her på jorden, specielt når det drejede som om tætte følelsesmæssige relationer.
Udadtil så det formentlig ok ud, men indadtil var det jævnligt et helvede.
Kom ind i vanskelige tider i mit ægteskab og begyndte at drikke for at dulme. Min daværende mand tvang mig til antabus, og det var godt. Kom dog ret kort efter ud af ægteskabet og holdt så op med både antabus og druk i flere år.
Som 45 årig helbredte jeg mig selv for min bulimi ved hjælp af Louise Hays: ‘Helbred dit liv’. Sikke en lettelse. Jeg fortalte for første gang om bulimien til min kæreste, da jeg var 51 år.
Det var virkeligt grænseoverskridende for mig, men også en sejr, for han tog det helt roligt og slog ikke hånden af mig eller vendte sig bort i afsky. Ja, jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Det var bare forbundet med så STOR SKAM.
Selv om der har været adskellige år, hvor jeg ikke har haft misbrugsproblemer, oplevede jeg som ældre en stigende trang til undertiden at drikke samtidig med, at jeg dårligere tålte det. Jeg observerede hos mig selv en trang til alkohol i forbindelse med ethvert følelsesmæssigt udsving både i positiv og negativ retning. Jeg var især bange for mit eget lys.
Så jeg valgte at gå på antabus. Betragtede jeg mig selv som alkoholiker? Ved ikke - jeg valgte at se antabus som et hjælpemiddel a la en stok til et dårligt ben. Det fungerede ok, men jeg følte mig alligevel ufri, og at jeg stadig var hooked.
PRISEN FOR GAMLE TRAUMER:
Det hører med, at jeg nærmest hele mit voksenliv har arbejdet med tidlige fødsels- og barndomstraumer. Men jeg har følt, at uanset hvor meget jeg erkendte og bearbejdede dem følelsesmæssigt, så var der noget der sad fast i kroppen og i det ubevidste, som ‘tvang mig’ til misbrug af mad, alkohol, hash, shopping af diverse overflødige ting, trang til hurtigt at formøble penge, hvis jeg havde nogle.
Kort sagt en pisseuansvarlig omgang med gode ressourcer - en flov selvsaboterende adfærd, som jeg kunne brække mig over. Der var helt åbenbart noget i mig selv, som jeg afskyede, lagde afstand til, skammede mig vildt over og skjulte for andre.
Jeg var i evig krig mod min krop og min utilregnelige indre drage, som tyranniserede mig, trods alle løfter til mig selv om at holde op. Jeg kunne kort sagt ikke stole på mig selv. Jeg behøver sikkert ikke at sige, at mine ægtemænd heller ikke rigtig har været der for mig, som jeg kunne ønske. Jeg var der jo ikke for mig selv. Det har ofte været virkelig fortvivlende.
BEGYNDENDE LYS FOR ENDEN AF TUNNELEN:
Efterhånden begyndte jeg at kunne være lidt åben om det. Det var et kæmpefremskridt, men jeg var jo ikke ude over det af den grund. Opdagede, at folk tog det fuldstændig cool, og at jorden mærkeligt nok ikke åbnede sig og opslugte mig.
Det, der hjalp mig for alvor, var, da jeg omsider SLAP KAMPEN med kroppen og med mit sind og ACCEPTEREDE, at misbruget altså var en del af mig. Skyggeterapeuter påstår ovenikøbet, at der er en gave i det! Hvor i al verden skulle jeg lede efter den henne?
Jeg var på Ninkas Detox hold og lavede selvsabotage-øvelser og bullshit-øvelser og fik stille og roligt afdækket, hvad det var misbruget gav mig: En kort pause fra altid at skulle overpræstere for at føle min eksistensberettigelse - kortvarigt droppe pligtfølelsen og overansvarligheden, der altid har redet mig som en mare - kort pause fra angsten for at være utilstrækkelig, ikke elsk-værdig nok - følelsen af at være for meget, for lidt og først og fremmest FORKERT…
Jeg kom frem til, at jeg havde RET til at være den, JEG var - at jeg ikke skulle leve op til andres forventninger til mig - at jeg havde lov til at sætte grænser - havde lov til at sige fra.
Det lyder måske vildt, at jeg skulle blive så gammel, før jeg fattede dette. Men det skulle jeg åbenbart. Når man drikker udsætter man jo problemløsning, skubber den foran sig - til bedre tider, som kommer hvornår?
Langsomt begyndte det, der gerne ville FREM i mig at få PLADS. Jeg begyndte meget bevidst at acceptere og elske mig selv, gøre gode ting for mig selv, sætte intentioner for min dagligdag, skrive taknemmelighedsdagbog, og pludselig gik det stærkt med at være på en ny og langt bedre kurs.
VEJEN UD:
Jeg fik altså stille og roligt tilegnet mig nye færdigheder, men gennembruddet og FRIHEDEN kom i forbindelse med spiritualitet og meditation. Jeg var meget glad for Carsten Højgårds meditationer på Ninkas Detox.
En dag var jeg på desperationens rand over ikke at kunne slippe antabussen. Der MÅTTE være en udvej og jeg følte, at det var NU eller ALDRIG. Jeg sagde til mig selv: Hvis du VIRKELIG mener, at du har denne indre visdom i dig, så sætter du dig i forbindelse med den - og beder den højeste og bedste udgave af dig selv om at tage over og bestemme i dit liv.
Det gjorde jeg så - altså bad - virkelig inderligt og fra mit blødende hjerte bad jeg mit eget højeste væsen om hjælp til at komme ud af misbruget forever. - Svaret kom prompte inden i mig: Dit ønske er opfyldt! - What??? Kunne det være så nemt? - Jeg var målløs. Men sådan var det - jeg mærkede tydeligt i mig selv, at jeg ikke længere havde brug for at misbruge hverken mad, alkohol, shopning- og jeg havde heller ikke længere brug for antabus.
Sådan er det stadig. Jeg er fri - Hvis du genkender dig selv i min historie, kan du kan også blive fri for, hvad der måtte være din skavank. - Jeg går til detox og elsker at følges med og blive støttet af en tribe af skønne kvinder, der forvandler sig. Jeg kan stole på mig selv nu - og det er kæmpestort for mig.
TILBAGEBLIK:
Når jeg reflekterer over det, kan jeg se, at jeg ikke turde mærke mig selv indeni, der var så megen smerte og sorg og angst nedenunder det hele - derfor dulmede jeg som en måde at overleve på. Jeg kunne ikke mærke, når jeg var mæt. Jeg kunne ikke mærke, når jeg havde drukket nok.
Værst var den periode, da jeg var super bevidst om det og alligevel gang på gang faldt i og dermed svigtede mig selv. Men min motivation for at bryde mønstret blev styrket i den tid.
Jeg har lært mig at rumme og mærke mine følelser, også de negative. Der er dukket meget op fra fortiden, som var pakket ned og væk. Når jeg anerkender og mærker disse følelser, går der som regel ikke så lang tid, før de fordufter. Og jeg står tilbage med klarhed, glæde og indre styrke. Som en sidegevinst er mange ting blevet meget lettere for mig, og jeg skal ikke konstant kæmpe med at tage mig sammen. Det har gjort mig til et dybt taknemmelig for livet. Jeg fandt alligevel til sidst gaven i skyggesiderne.
JULEGAVE TIL DIG:
Vil du give dig selv alletiders julegave, så meld dig til Detox dig Smuk i januar 2016 - ønsk dig det i julegave af din kæreste eller af din gamle bedstemor. Det kan forandre dit/jeres liv forever. RIGTIG GOD JUL TIL DIG OG DINE KÆRE
Else Slagebro
www.slagebro.dk - Facebooksitet: Plaster På - slagebro@gmail.com
P.s. Har du også brug for hjælp til at slippe dit misbrug og mærke den frihed der følger med? Læs mere HER.
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (44)