Ninkas Detox - Detox dig slank
Detox Succes Historier, Ninkas Detox tips og guides

4 Nye Kvinder efter Detox Dig Smuk

Minus 17 kg, nul sukkertrang, jul uden stress, det gode liv og indre balance


Er du stresset?

Føler du dig forvirret?

Løber dit liv af sporet?

Eller er du diætjunkie, der har svært ved at sove?


Så er du ikke alene. Og du skal vide, DU kan gøre noget ved det. Hvis DU vil. Her er beviset til inspiration.


I denne blog kan du møde fire kvinder, som med stor succes tog ansvaret på egne skuldre og tilmeldte sig mit online forløb Detox Dig Smuk. Gennem forløbet har de lært at samarbejde med deres krop og er blevet kaptajn i deres eget liv.

Læs med og få deres bedste tips til skabe en hverdag, der understøtter en sund og varig livsstilsændring.

 

Anna Foged Goul Vesterlyng

 

17 kg mindre, nyder stadig chokolade og er gennemglad


Status efter 12 uger: Minus 54 cm og 17 kilo.

Det føles så godt. Jeg er ved at få min krop tilbage, som jeg husker den aller bedst. Vi samarbejder og snakker samme sprog nu. Vi lytter til hinanden.

Jeg var helt ærligt motiveret af at opnå et vægttab og få gjort noget ved min astma/allergi.

Det er lykkedes, og jeg har derfor fravalgt lægens råd om vaccination mod både lungebetændelse og influenza.

Jeg afventer svar på de sidste blodprøver med astma/allergital. De skulle gerne bekræfte, det jeg mærker - nemlig at det går så meget bedre nu.

 

Jeg fortsætter på næste forløb og glæder mig til det.


Jeg glæder mig til at være bedre klædt på til, hvad der venter mig af opgaver. Glæder mig til at få prøvet endnu flere retter fra kogebogen og finjusteret på flere områder.

I første forløb fik jeg rigtig mange ritualer på plads. Og et par mere skal på i næste forløb.

 

Mine bedste tips


Start dagen med vand, fibre og olie. Det holder dig mæt længe. Og en god start på dagen gør det nemmere ud på eftermiddagen.


Et andet råd er at være på forkant. Forbered dig til at en arbejdsdag kan trække ud. Kom ikke hjem til et tomt køleskab. Frys noget ned eller køb færdig-grøntsager på frost. Supper er også gode og kan hurtigt blive til et måltid.


Find tid ved at fravælge noget andet - fx ligegyldigt tv.
 

Vælg dig selv til. Og så vær forberedt på at det er et studie i din hverdag. Det kræver noget af dig hver dag ud over kosten. Stilletid til meditation, refleksion og nydelse.


PS. Jeg har lavet lækker fyldt chokolade til familien til den kommende adventssøndag - og nogle af dem er til mig selv.


Skal du med på Detox Dig Smuk til januar?

 

Malene Helbak

 

Nul sukkertrang, RO, overblik og tydeligt livsformål


Jeg vil gerne sige tusind tak for mit første detox forløb. Tusind tak for al den kærlighed, støtte og inspiration i har givet mig. Jeg er evigt taknemlig for alt, hvad der er sket på dette forløb:

Jeg er gået fra at være kortisol- og binyrehealende detoxtype, til at være stofskifte healende detoxtype.

Jeg er blevet fri for en følelse af at min krop var evigt små-forgiftet og mit hoved lige så. Nu føler jeg ro og balance og er klar i hovedet, fra jeg vågner om morgenen.

Jeg sover godt.

Jeg hungrer ikke efter hurtige sukkerfix.

Jeg elsker at kunne slappe af over en god middag, uden der behøver være et glas vin til.

Jeg nyder de daglige ritualer. Er især glad for vejrtrækninger udendørs. At gå på græsset med bare fødder hver morgen. Epsom bad. Tørbørstning. Gua-Sha. Vådsvøb. Og jeg mediterer dagligt.

 

Gnidninger i parforholdet forsvandt mirakuløst


Det gik op for mig ret tidligt i forløbet, at min krop var i kamp/flugt og havde været det i mange år.

Jeg ville gerne afklares omkring mit forhold til min kæreste og endeligt finde ud af, om jeg skulle tage springet og flytte fra ham. Det havde fyldt mellem os de sidste par år.

Jeg endte med at få fuldstændig RO på mit nervesystem. Især gennem vådsvøbsøvelsen. Og vores forhold faldt mirakuløst på plads på smukkeste vis.

De evige tanker omkring FLUGT forduftede.

 

Livsformål star klart


Jeg ser mit livsformål tydeligere og tog i den sidste uge af forløbet et kæmpe skridt i forhold til en arbejdsrelation, der har været udfordrende for mig at være i.

Jeg har selv haft hele ansvaret for det, og da det gik op for mig, havde jeg muligheden for at ændre det.

Nu er jeg fri til at kaste mig ud i det, jeg ser som mit livsformål. 

 

Mit bedste tip


Når du starter på Detox Dig Smuk, så giv slip og læn dig tilbage i tillid til, at alt er som det skal være.

Det var præcis det, der var den svære del af øvelsen for mig. Og da det først gik op for mig, at det var det allervigtigste, begyndte der at ske vilde ændringer.

 

Lene Christina Rewers

 

Tidligere diætjunkie, minus 11 kg, har ro i maven over jul og fået et nyt liv


Hvad har 12 uger på Detox Dig Smuk beriget mig med?

Samlet blev det til -41 cm på de målte steder, med taljen som topscorer og overarmene som mindste. Men ok, de havde nu heller ikke meget at give af. Vægten siger -11 kg. Det er sgu da meget godt. Jeg er da lidt sej.

Ud over en taknemmelig krop, som igen gider ulejlige sig med at kommunikere med mig, så har det også været en opdagelse med både positive og negative erkendelser og genopdagelser.


Glæde, taknemmelighed og stolhed


Detox Dig Smuk har ikke kun været oprydning af alt det dårlige, men også glæden over alt det gode, jeg har i mit liv. Og opdagelsen af alt det gode jeg indeholder.

Faktisk har gruppen af kvinder været med til at vise mig, hvor rigt et liv jeg har, og altid har haft. Alle de ting jeg har at være taknemmelig for, og som jeg sætter stor pris på. 

Jeg er stolt af mig selv. Jeg har gjort det, jeg skal i forhold til detox, og hurtigt set resultater. Jeg har flyttet mig fra binyre- og kortisol healende detoxtype til stofskifte healende detoxtype, hvor jeg nok er en stund endnu.

 

Detoxkost er nemt


Det er interessant at opdage, at det jeg nok troede, jeg gik ind til, såsom hård afsavn af fødevarer, at skulle spise ting, som smager grimt, frustrationer osv. på ingen måde har været svært.

Og alt det, der hedder kost og kosttilskud, er blevet sekundært i min bevidsthed, selvom det er fulgt til punkt og prikke.

De 12 uger er fløjet af sted. 

Mange følelser er blevet vendt og drejet. Ex. Hvor er jeg i mit liv, og hvor skal jeg hen herfra? Er jeg på den hylde jeg skal være?

Det tror jeg så ikke. Jeg synes, jeg begynder at trippe for at komme væk fra det job jeg har. Det æder mig op. Jeg giver alt og får så lidt tilbage.

 

Ro i maven i forhold til julemaden

Jeg har ro i maven over, at det snart er jul, og der kommer mad inden for, som ikke er detox venligt. Og det vil jeg også være med på i moderate mængder.

Jeg har besluttet, at jeg vil spise som alle andre de tre dage i december, hvor jeg er til julefrokost, juleaften og nytårsaften. Og de andre dage vil jeg fortsat spise, som jeg gør nu.

Jeg var nærmest bange for de "forbudte fødevarer". Bange for at de skulle blive en del af min hverdag igen. Men jeg er ikke bange mere.

 

Kroppen slipper giftstoffer skånsomt


Jeg blev i en meget ung alder poppet med kemiske hormoner, som i den grad har ødelagt min krop.

Jeg kommer fra en laaannnngggg række af diæter og mislykkede forsøg på at spise mig rask. Alle de "bivirkninger" jeg har fået af andre diæter, har jeg endnu ikke fået på Detox Dig Smuk

Jeg tror på, at jeg nu er på rette vej. 

 

Glad fortsætter på Detox Dig Smuk


Jeg er klar til at fortsætte. Jeg tager en detox rejse mere på den anden side af julen. Denne gang skal jeg ikke bruge energien på at sætte mig ind i kost og kosttilskud, for det kan jeg jo. I stedet kan jeg hellige energien til ritualer og opgaver fra starten. 

Lige i starten troede jeg at 12 uger, så var det bare det. Og jeg blev næsten forskrækket over, at nogen skrev, at de var med for 5. eller 9. gang. Følelsen af "bondefangeri" kom op i mig.

Men nu forstår jeg hvorfor nogen måske kun har behov for 12 uger og andre kommer igen og igen. Det kommer jo bestemt an på, hvilken rygsæk man kommer med.

Jeg er rigtig glad for, at jeg kan fortsætte allerede i januar. Jeg har lært rigtig meget. Også alt det gode livet har givet mig.

Tak for turen, trods lidt turbulens undervejs, er jeg kommet sikkert frem.

 

Mit bedste tip


Husk at skrive i kostdagbogen præcis hvad du spiser. Også hvilke fibre man indtager. Jeg havde ikke tænkt på det, men jeg reagerer meget forskelligt på dem. Husk giver mig fx. forstoppelse mens hyben giver mig løs mave. Pukka og chia er lige tilpas osv.


Vil du med på Detox Dig Smuk?
 

Stinne Jørgensen

 

Fra konstante crawings, udmattet og søvnproblemer - til overskud, nydelse, glæde og nul eksem.


Jeg startede som svær binyretype med søvnproblemer, udmattethed, modløshed, konstante crawings, eksem, indre uro, let vejrtrækning.


På 12 uger oplevede jeg enorm forvandling:


Min krop gav slip på 3,5 kg og 15,5 cm, og min eksem forsvandt allerede efter 2 uger.

Min søvn væsentlig forbedret, og jeg har fået overskud og indre ro.

Jeg er gladere og føler mig attraktiv.

Jeg tager ansvar for mig selv og mit liv og har for første gang stået ved mig selv ved at gennemføre Detox Dig Smuk.

Jeg har fokus på at sætte grænser og sige fra (her er der stadig meget at arbejde med for mig).


Og så nyder nyder og registrerer jeg naturens forandringer. 

 

Mine bedste tips


Mit første Detox Dig Smuk forløb har været en rutschebanetur. Nogle uger magiske. Andre tunge.

Det der har fået mig igennem er troen på, at "Alt er, lige som det skal være".

For mig var det ikke muligt, at nå det hele hver uge, men jeg holdt fast i det, som jeg havde nemmest ved. Og i starten var det kosten, meditationen og ritualerne.

Derfra voksede jeg og genvandt et mentalt og fysisk overskud samt en mere positiv og kærlig tilgang til mig selv, der gav mig mere overskud til at være refleksiv på mine mønstre.

Hvis du gør det bedste du kan lige nu, skal du tro på, at alt er lige som det skal være. Og anerkend dig selv for alt det gode, du gør for DIG.

 

PS. Skal du være den næste, som skaber mirakuløse forvandlinger? Læs mere om Detox Dig Smuk og tilmeld dig HER.

 

 

Kommentarer (7)

  1. Else Lind på 26.09.2018
    Det lyder spændende, det vil jeg gerne høre mere om.

    Det kan du lige her: www.detoxdigsmuk.dk
  2. Pia Salmon på 22.10.2017
    Vil gerne vide hvornår næste hold starter op

    Kære Pia
    Tak for interessen <3
    Der er et hold igang lige nu, som er det sidste i år.
    Der er ikke sat dato for næste holdstart endnu. Men hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så får du besked, når næste hold starter <3
    Knus Heidi /Team Ninkas Detox
  3. Ninka på 17.12.2016
    Kære Linda

    Tak for dig.

    Tips om sunde og himmelske retter deler jeg primært på 'Ninkas Detox' på Facebook.

    Min store detox kogebog er forbeholdt deltagerne på Detox Dig Smuk, hvor det er en del af materialet.

    Glædelig jul.

    Knus

    Ninka
  4. Randi på 17.12.2016
    Tak for at dele jeres oplevelser med Detoxs forløbet. Jeg skal starte i januar og glæder mig meget, men jeg har også en negativ stemme inden i,som siger at jeg ikke kommer til at opnå resultater at jeg ikke vil kunne ændre min livsstil osv. Så er det ekstra opmuntrende at læse hvordan det har været for jer. Mange tak Hilsen Randi
  5. Ninka på 17.12.2016
    Kære Leonora

    Forløbet er bygget sådan op, at der er en overgangsfase fra gammelt til nyt, så INGEN behøver at tage en kold tyrker og blive stresset over det.

    Stress gør det hele værre.

    Forløbet er bygget op, så det støtter dig i din udvikling. Og de ændringer du foretager dig, gør du i takt med, at du kan følge med <3

    Vent og se. Og slip bekymringerne.

    Nyd i stedet din jul. Og læs videre her på bloggen. Der kommer masser af juletips resten af måneden.

    Knus

    Ninka
  6. Linda Ekhaugen på 17.12.2016
    Jeg brukte den kjernesunne boken for 3 år siden. Da følte jeg meg sunnere, var tynnere og gladere enn jeg noen gang har vært hele mitt liv.

    Men rettene syntes ikke jeg er av de beste. Ønsker tips om sunne himmelske retter slik at matlysten og lysten på det sunne kommer tilbake.
  7. leonora sperling på 15.12.2016
    jeg er tilmeldt mit første detox forløb med start januar 2017. Det er enormt positivt at læse de gode historier om 'jeres' forløb! men jeg er temmelig stresset! frygter at starten af forløbet vil være så restriktivt, at jeg skvatter af pinden! :-/ jeg læste om madpakker thi kosten i forløbet var så specielt at dette var nødvendigt,,, - nå jeg afventer (lidt trøstet af 'jeres historier'
    men stresset det er jeg,,,

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.