Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox Succes Historier

Detox lærte mig at elske mig selv

Jeg er vild med at Karina nu elsker sig selv, for hun fortjener det. Hendes mod og sødme er dragende og jeg er sikker på, at du bliver ligeså vild med hende som jeg er. 

 

Når man glemmer at lytte til sig selv

Her er min historie, min historie hvorfor lige netop JEG har valgt at gå til DETOX og hvad det har gjort for mig…

Når man glemmer at lytte til sig selv, sker der noget med både krop & sind.

Det hænger så unægtelig sammen og det kom jeg til at mærke helt ind i sjælen.

Jeg blev skilt i april 2012 og kort herefter flyttede jeg sammen med en mand, der viste sig at være narcissistisk, men lige på daværende tidspunkt var han den rette for mig. 

Desværre resulterede denne sammenflytning med min nye kæreste i, at jeg tabte mig selv på gulvet. Forstået på den måde, at jeg glemte alt om, at også jeg havde brug for omsorg, at blive lyttet til og respektere af ham, omverdenen og ikke mindst mig selv.

I få øjeblikke kom jeg op til overfladen og kunne trække vejret, se fornuften i, at det jeg havde gang i var helt galt og nu skulle det også være slut. Men hver gang røg jeg direkte tilbage og rodede rundt på gulvet, som en lille hjælpeløs pige.

Jeg følte jeg hele tiden skulle præstere, please, undskylde og glatte ud. Jeg vågede over mine børn, undskyldte på deres vegne og tyssede konstant på dem, i frygt for hans utilregnelige natur. Jeg gik konstant på listefødder, prøvede at være så usynlig som muligt – men kunne aldrig sige mig fri for hans utilregnelige natur, vidste ikke på forhånd hvad der kunne tricke hans udbrud. For mig resulterede det i indestængt vrede, sorg og generel utilpashed.

Jeg begyndte at tage på i vægt og jo mere jeg tog på, jo lavere blev mit selvværd og min selvtillid – jeg følte mig som et stort fedt rundt NUL.… At min kæreste flere gange pointerede over for mig, at jeg også var meget tyndere og dermed pænere da vi mødtes gjorde det ikke bedre – at han bare var et KÆMPE spejl af mit indre, anede jeg ikke. 

Det resulterede i at ALT fejlede, jeg følte ikke jeg duede til noget

At han sideløbende kørte et hårdt psykisk spil mod mig opdagede jeg for sent, til at jeg bare kunne stoppe det og komme ud af dette psykisk ødelæggende forhold. Han havde brudt mig ned og inderst inde vidste jeg godt hvad der var bedst for mig, men gang på gang glemte jeg alt om mig selv og gjorde som han ønskede og forblev derfor i offerrollen, jeg hadede det og ikke mindst følte jeg at jeg endnu en gang fejlede, fordi jeg ikke kunne stå ved mig selv og det jeg ville – men i stedet lod mig styre af ham.

Til sidst gjorde det så ondt inden i mig, at jeg vidste med den smule fornuft jeg havde tilbage, at det skulle være nu jeg skulle handle, hvis jeg skulle ud af det uden at være brudt helt ned.

Jeg vidste desværre også at det ikke var noget jeg kunne klare selv og selvom jeg snakkede med venner og familie om det – var fornuften inden i mig bare ikke kraftig og stor nok til at få sagt stop.

Derfor ønskede jeg at få redskaberne i mig selv til endelig at få det gjort forbi og det kunne jeg kun ved atter at lytte til mig selv. Jeg og mine børn havde brug for, at jeg atter kunne leve mit liv for min egen skyld og ikke hans. 

Han var der da jeg havde allermest brug for ham, men desværre gjorde det mig efter kort tid til en der IKKE var MIG og det gik hårdt ud over mine børn og ikke mindst mig selv.

Så efter utallige forsøg på at finde hjem til mig selv ved egen hjælp, vidste jeg at nu måtte der hjælp til udefra. Jeg tog derfor springet og meldte mig til Detox dig Smuk Sommer 2015, for hvis jeg skulle ud af dette mareridt, skulle det være nu.

Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, især øvelserne, ritualerne og naturen har været og er stadig som guld for mig og min proces – EN GAVE  

Efter kort tid begyndte jeg atter, at lytte til mig selv og mine behov, stå fast ved det jeg gerne selv ville og ikke falde tilbage i offerrollen. 

Det at lytte til mig selv og være opmærksom på mig selv, har gjort jeg har kunne smide dårlige relationer væk - det resulterede i at jeg efter 3 år endelig kunne give slip på min kæreste i kærlighed. 

Det har været en helt igennem fantastisk rejse hjem. Hård og lærerig. Der har været op og nedture, men heldigvis har der været en kæmpe støtte & hjælp at hente på sidelinjen under hele processen.

Som en ren bonus har denne rejse hjem til mig selv, betydet at jeg har tabt godt 13 kilo & 36,5 cm fordelt på især talje og hofter. Min hud er blevet mere glat og blød og har atter fået sin glød tilbage.

Jeg har fundet den ro, styrke og livsglæde jeg har manglet længe. Jeg ser, hører og lytter til den lækre kvinde, der kigger tilbage på mig i spejlet. 

Jeg er super glad for den udvikling, jeg har gennemgået.

Jeg afspejler udadtil hvordan jeg har det indeni og selv venner, familie og endda fremmede har ikke kunnet undgå at bemærke det og ladet en bemærkning eller to falde. Det er intet mindre end SKØØNT og jeg elsker at leve livet for min skyld – når jeg fylder alle mine egne depoter, har jeg så meget mere at give til andre. Det glemmer jeg aldrig igen.!

Troen på mig selv er blevet så stor og det er intet mindre end fantastisk så meget opmærksomheden på sig selv giver, jeg kan allerede nu mærke at mine 3 børn har fået glæde og gavn af den fantastiske kvinde & mor jeg atter er blevet. De har selv fået mere ro omkring sig og jeg har fundet overskuddet til at støtte dem i de valg de tager.

Denne ro og tro på mig selv, har givet mig mere end jeg turde drømme om førhen. 

Det at være en HEL kvinde, har gjort at jeg har fundet mig en HEL mand – en mand der elsker mig for den jeg er, en mand der er min sjæleven, en mand jeg føler jeg har kendt hele livet – til trods for jeg kun har kendt ham relativ kort tid. En mand, hvor jeg ikke et sekund er i tvivl om, at det er ham jeg ønsker at tilbringe resten af mit liv sammen med.

Vi formår at give hinanden den ømhed, omsorg, kærlighed, nærhed, respekt, frihed…you name it – vi er hver for sig kærlighed, men sammen er vi en eksplosion af kærlighed.

Alt dette har ligeledes givet mig et stille skub mod at satse mere på min passion og er ikke i tvivl om, at jeg en dag tager det endelig spring og ja jeg er en smule skræmt, men glæder mig også vildt meget.. Kan vel nærmest sidestille det med et barn juleaften – det er sådan jeg har det.

JEG ELSKER DET & JEG ELSKER MIG SELV. 

 P.s. Har du også brug for hjælp til at lære at elske dig selv og dermed få mere kærlighed på alle plan i dit liv? Læs mere HER.

Kommentarer (12)

  1. Ninka på 12.12.2015
    Modige, smukke, inspirerende Karina.
    Jeg er så glad for, at denne gæsteblog julekalender kan flytte tanker, grænser og åbne døre for andre kvinder. Ingen inspirerer mere, end Jer detoxere. Som har været igennem forløbet.

    Jeg er dybt taknemmelig.

    Kys

    Ninka
  2. Ditte Fribert på 11.12.2015
    Waaauu! Imponerende! Meget inspirerende
  3. Thomas på 11.12.2015
    Hvor er det godt skrevet, og super fedt at høre du har det godt knus
  4. Anna Ronja på 11.12.2015
    Tak Karina ❤️ Jeg genkender mig selv i din historie. Du er modig og smuk!
  5. Karina på 11.12.2015
    Tak for de fine kommentarer i skønne kvinder - tak for jer.!

    Rebecca - Den støtte, omsorg og feedback fra de andre i gruppen, gør det nemmere at finde modet. Og super sejt, at du allerede nu kommer lidt ud af din comfortzone - det gør underværker.
    Jeg er også med igen i Januar - er slet ikke færdig med at gå til detox .. hvis man da overhovedet kan blive det :-)
  6. Else Slagebro på 11.12.2015
    Karina - Genkender mig selv i din historie og er taknemmelig for dit mod, din evne til at stå ved dig selv og din kærlighed til os andre ved at du deler dig selv på denne vidunderlige måde
  7. Maria Olesen på 11.12.2015
    Smukke, skønne, vidunderlige Karina <3 Hvor er du modig, sej og HELT igennem inspirerende. Er SÅ glad og stolt af at være i søster-fællesskab med dig <3 <3 <3 Tak for dig <3
  8. Gro på 11.12.2015
    Tusen, tusen takk for at du deler din historie. Jeg kjenner meg SÅ godt igjen. Jeg er eldre enn deg og har ikke lenger små barn, men skilsmisse, nytt forhold som brøt meg ned og som jeg til slutt klarte å slippe - det kjenner jeg meg igjen i. Så nå skal jeg igjen på detox og denne gangen skal jeg klare det. Din historie var til stor inspirasjon for meg
  9. Ullamari N. Christensen på 11.12.2015
    Stort TILLYKKE Karina.
    Du har gjort det fantastiske for DIG SELV, dine børn, din eks mand, eks kæreste og sjæleven. Godt mærket af dig, at du havde brug for hjælp og størst af alt, DU TURDE GØRE DET FOR DIG
  10. Rebecca på 11.12.2015
    Hold nu op!!! Du er så fantastisk modig!
    Jeg håber jeg finder dit mod. Jeg starter på næste forløb til januar... Men må sige at tingene allerede begynder at vokse med denne inspirerende julekalender, hvor den ene historie er smukkere end den anden.

    Karina, du er sej - og har allerede rykket mig.... For jeg har nu skrevet denne kommentar, og sådan noget har jeg aldrig gjort før. Så mit mod er måske også begyndt at vokse:-):-):-)
    Tak!
  11. Anette på 11.12.2015
    Hvor er du super sej
  12. Yara på 11.12.2015
    Wow, Karina❤️❤️Du er bogstavelig sagt en ny kvinde

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.