Psyke og følelser, Søvn og stress

VIDEO: BITCH? DIG? DEN SKJULTE BAGSIDE VED SELV-UDSLETTELSE

trine og baby

Jeg hjalp Trine og hendes baby her på bloggen. De sov ikke om natten.
De blev ordineret mere protein, olie, magnesium og helt mørkt, roligt soverum. Det hjalp. Men mor TRINE er træt og fysisk kørt ned. Fordi hendes indre barn føler sig overset ad H...til.

Hvis du er interesseret i at smugkigge på vores mail-korrespondance, så kan du kigge med på bloggen, hvor vi følger udviklingen, Trine og mor.

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (4)

ninka mauritson på 21.06.2013

WOW. TAK for hjertevarme, ærlige og modige kommentarer! Lets keep up the good work, ladies.
OPdragelse - nej tak. Nærvær og støtte - ja tak.
Tinna Sørensen på 21.06.2013

Ups kom til at skrive under et andet indslag.
Jeg har meldt mig til 12 ugers detox at denne grund. Når jeg har det værst råber jeg af mine børn, vender dem ryggen og smækker med døre - for bagefter kun at tude og undskylde ;( Jeg har så meget brug for udrensning i tanker og følelser, så jeg kan passe på mit indre barn og derved være et bedre eksempel for de 2 andre :) Hvordan kroppen ser ud derefter vil bestemt kun være et plus.
Knus
christina jespersen på 21.06.2013

jeg har en gang prøvet at råbe/skrige ind i hovedet på min stakkels knap 2 årige dreng, som stod og tud-brølede, at "nu måtte han kraftedeme holde kæft", sekundet efter brød jeg selv sammen, og blev der klar over at jeg blev nødtil at finde årsagen til hvorfor jeg igennem en længere periode havde fået det dårligere og dårligere. Min dreng stod og græd, fordi han havde brug for mit nærværd, men jeg havde for meget om ørene, og skulle altså lige ha ordnet de her ting først. Jeg har aldrig haft det så dårligt med mig selv efterfølgende, og håber aldrig jeg kommer til at behandle mig selv så dårligt, at det kommer til at ske igen! Idag kæmper jeg stadig med at finde ud af hvad der er bedst at gøre for mig selv, når jeg kan mærke jeg har brug for at "tanke" op... Håber der nogen som kommer med gode tips!!!! :)
astrid moseby på 21.06.2013

Kjære Ninka!
Jeg får lyst til å gråte av takknemlighet når jeg hører deg snakke om vårt indre forsømte barn, og ikke minst hva denne "omsorgssvikten" overfor dette barnet gjør med vår evne til å være omsorgsgiver overfor våre egne "ytre" barn. Jeg blir så glad på barnas vegne, for at det er en som ser og forstår deres behov, og ikke minst smerte ved å ikke blir hørt og sett, og taler deres sak!
For mange, mange år siden leste jeg en bok som heter "barneskjebner" av Alice Miller, en tysk psykiater, som har et nesten identisk syn på barn og oppvekst, og som går til angrep på vår måte å "oppdra" barn på, hun mener det fører til eksistensiell død. Den boka åpnet øynene mine for min egen "barneskjebne", og har formet mitt syn på en "god mor". Men disse sannhetene har sklidd lenger og lenger bak, flere og flere kompromisser med "den virkelige verden" har døyvet min indre stemme og ikke minst lagret opp megalass med dårlig samvittighet, da jeg innerst inne vet jeg ofrer barnas sjel av hensyn til min egen comfortsone. Takk for at du tør, jeg har prøvd å være barnas talsrør i mine omgivelser, og vet hva det koster - og har vel latt meg kneble. Men nå skal jeg ta tak, først og fremst overfor mine egne barn. Så håper jeg å bli sterk nok til å stå for dette utad også endag.

En stor varm takk og masse gode ønsker for ditt videre arbeid!

Klem fra Astrid