Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Detox for god sex og kærlighed

Hvor er den danske gentleman blevet af? Skræmt væk af kontrollerende kvinder?

Videoblog: Jeg har mødt manden i mit liv.

Han er fra England. Jeg har ventet med at introducere ham. Men det sker snart. For det er den smukkeste kærligheds historie med så mange usandsynlige elementer, at den kræver tid.

Følg med her, så skal du nok få ham at se. Jeg har aldrig elsket nogen så højt, som jeg elsker denne mand. Og det er gensidigt. Alle de parforhold, jeg har haft indtil nu, og min personlige rejse og selvudvikling, har ført mig til denne helt særlige relation. Jeg har kunnet bruge det hele. Og forstår tydeligt, hvorfor jeg har måttet slippe alle tidligere relationer, for at blive klar til min soulmate. 

Indirekte handler video bloggen om ham. Fordi han er den perfekte gentleman og der er virkelig balance imellem hans maskulinitet og min feminitet. På en måde, jeg aldrig har oplevet før.

Og det har sat tanker i gang om de konflikter, jeg ser imellem danske mænd og kvinder. Som går ud over parforhold, sexliv, hormoner, sundhed, vægt og humør.

Se videoen her og giv mig endelig dit input. Jeg er nysgerrig efter din mening og din visdom. 

Kommentarer (36)

  1. Connie Yndal på 03.02.2016
    Kæreste Ninka

    Kæmpe stort tillykke med at du har fundet kærligheden, det må være fantastisk at finde en man udrette gode ting med og elske så højt :-)

    Jeg er helt ny her, da jeg så noget på facebook som fangede min opmærksomhed.

    Jeg kan godt forholde mig til det du taler om at kvinder er blevet meget stærke og nemt kan styrer det hele og hvordan det på den måde kan være lidt svært for mændende. På vores loveinsight panelaftener taler vi om hvordan vi som mænd og kvinder relaterer til hinanden, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Jeg ville ønske at have dig med på sådan en panelaften :-) Jeg tror at mænd er lidt trætte af vores brok (som jeg tænker nemt kan komme hvis vi går rundt med lidt irritation), jeg tror at de har svært ved at finde deres rolle, det er måske bare nemmere at lade hende styre det hele, når nu hun ikke vil af med kontrollen (hun ved jo som regel bedst!) så de bliver mere passive. En mand blomster op når han føler at der er brug for ham, at han kan gøre en forskel for hende, at hun værdsætter ham. At slippe kontrollen handler ikke om at sænke vores intelligens, men mere om at lade ham tage styringen ind imellem, ja, måske det ikke er helt så godt, som når du selv styrer, for han er måske ikke vant til det, men en mand som kan tage styring på den gode måde er guld værd (Du har jo oplevet det Ninka :-) at vise vores sårbarhed er jo nok det største tegn på mod og styrke. Det tog mig land tid at lære, jeg havde en 'slags stolthed' førhen, som gjorde at jeg ikke turde at vise mine sande følelser, men nu ved jeg at det kræver mod og ikke er et svaghedstegn.

    Jeg glæder mig til at høre din lydfil med din elskede (Jeg kunne ikke lige finde den, hvis den er ude! jeg har skrevet mig op til dit nyhedsbrev!)
  2. Sanne Otilia på 01.02.2016
    Jeg er enig desværre. Og det har jeg også erfaret kva de skønne kvinder jeg har haft æren af at rådgive og behandle gennem de sidste 10 år, - der har været ca 4.000 kvinder jeg har behandlet og rådgivet mens jeg har haft undervist over 5.000 kvinder.

    Vi kvinder ER blevet for stærke og ressourcefulde, for kontrollerende, stærke, stædige og stolte.

    For vi husker tydeligt på et dybt ubevidst plan (desværre) hvordan vi har måtte ofre os, vige pladsen, nøjedes med og holde mund, gennem mange mange liv -for at måtte få lov til at være her. Og selv om vi nu er i den feminine gyldne æra hvor balancen skal indfinde sig mellem det feminine OG maskuline, så er det os kvinder der kæmper mest imod at turde give os helt hen til livet.

    Vi alt for stærke kvinder tvinger mændene i knæ og gør dem for feminine med al vores brok, kræven og maskulin adfærd. Og hvis ikke mændene bliver for feminine og "submissive" (der beundrer og forguder kvinden) (groft skitseret hehe griner kærligt) så er de oftest ovre i den helt modsatte grøft som alphanner der ser kvinden som en fjende der ved guds nåde skal bekæmpes og holdes på afstand..

    Sig til en skøn kvinde i dag, - "kom så, giv så slip, giv dig heeeen til livet kære kvinde, vid at alt er okay.. Tur vise din sårbarhed og vær imodtagelig over formændene.. Vid at du trygt kan være dig uden at skulle frygte til for dit liv" .....og hun vil kigge på dig og sige "Ja ja, -den er god med dig" og hun vil forblive i sit mønster af kamp og overlevelse!! For det er hvad hun kender bedst til og hvorfor ændre på det, man ikke kender bedre til...

    Jeg VED at de er derude, - de mænd som har fundet balancen mellem det feminine og maskuline -men det kræver at vi kvinder selv først matcher den indre balance.. For vi tiltrækker det vi selv er, ifm. spejlet. Så er vi for maskuline, tiltrækker vi de lidt mere vage og bløde (skønne mænd) og vise versa :)

    Og det er slet ikke ligetil som selvstændig succesrig kvinde, - ikke at tage den rolle med sig hjem når dagen er omme hehe griner kærligt.. Det at give sig selv lov til "bare" at være.. Jeg har selv 2 udenlandske mandlige dating-coaches og en kvindelig feng shui ekspert til at hjælpe mig med at omfavne mine indre poler og være mere i den kærlige og feminine energi hehe og det er egentlig ganske befriende, det med at komme mere hjem i sig selv og eje sin femininitet og kvindelighed ♥
  3. Kvinden på 26.01.2016
    Jeg har 4 børn sammen med min mand, og i takt med længden på vores parforhold og presset fra den daglige trummerum, gled vi længere og længere fra hinanden. Jeg var MOR og præsterede i hjemmet, havde styr på aftaler og havde kontrol over alt der skete i hjemme -og uden for.

    Det var frygteligt.
    Jeg var ulykkelig.
    Vores sexliv var nærmest ikke-eksisterende og jeg endte i en depression.

    En depression hvor jeg gav slip på kontrollen. Hvor jeg græd og havde brug for at blive trøstet og holdt om. Hvor jeg blev blid i stedet for hård. Hvor jeg talte mindre. Udtrykte min mening mindre. Jeg tabte mig og kunne nøjes med mindre. mindre stimuli (fx musik, tv, nyheder) og jo mere "lille" jeg blev, jo mere blomstrede min mand. Den mand der tav og holdte ud, begyndte nu at tale og aktiv. Den mand der før var hård, blev omsorgsfuld overfor mig. Det vækkede mig. Jeg begyndte at tage kjoler på for første gang i mit liv, og mærkede hans begær på ny. Vildt og utæmmet slugte han mig, igen og igen...

    Jeg er ikke den samme kvinde i dag som jeg var dengang. Du har fat i den lange ende Ninka - den sårbare, feminine kvinde bør vende tilbage til sin plads ved siden af manden. Der er ikke brug for hårde kriger-kvinder. Det er mandens opgave <3
  4. Monika på 23.01.2016
    Kjære Ninka.. <3

    Første gang eg hørte deg snakke om dette var på mitt første detox-hold i 2014. Eg husker at eg hadde litt motstand mot det då, sidan eg satte min ære i å vere sjølvstendig. Eg sa til og med innimellom at "eg er litt mann", og likte min power og sjølvstendighet. Det gjer eg fortsatt.

    Men orda dine festa seg i bakhodet... Var eg for dårlig til å gi meg hen? Var eg for dårlig til å ta imot?

    Det har tatt meg et par år, men endelig har eg blitt moden for å ta i mot, og for å la en mann bære meg på sine hender. Plutselig hadde eg manifestert min drømmemann. Og han sitter her no ved min side, holder meg og ærer meg og overøser meg med hjelp og affeksjon og kjærlighet..

    Eg føler meg heldig. Og eg må få lov å seie at det var du som sådde det første i frøet i meg ang å gi meg hen. Angående å ønske meg ekte kjærlighet. Angående at eg kan manifestere det. Angående å la en mann bære meg. Det streid så veldig i mot mine dåverande verdier og meininger.

    Idag kjenner eg meg veldig heldig og lykkelig som var mottagelig for dine ord. :)
  5. Ninka på 15.01.2016
    Kære Carmen

    Jeg synes, det er spændende, det, du skriver.

    Jeg kan godt forstå dig.

    Jeg er sikker på, at du vil elske vores stamme på detox. Vi rummer alle, præcis, som de er.

    Og der er krummer i dig.

    glæder mig til mandag ❤️
  6. Carmen på 15.01.2016
    Kære Ninka

    Jeg elsker det sårbare, feminine og det der tør være hengivent, modtagende og blidt, side om side med det mere aktive handlende og givende. Så er det sagt:-)

    Tror de to sider er nogen jeg værdsætter lige højt også i mig selv. Jeg er hverken fra Mars eller Venus men måske mere fra "Gotland" Hvor pippi pigen kommer fra.
    "Pippi Rødstrømpe er et godt eksempel på en kvinde, der ikke frivilligt lader sig nøjes med en plads som Den Anden." står der om hende. Hmn.....måske er det det der stritter. At jeg igennem mit eget liv har erfaret at nogen forsøgte at presse mig ind i en rolle der ikke var mig. Så selvindsigt er netop det der har ledt mig til at stå i det jeg står i nu. Derfor jeg også indvender fordi jeg faktisk kender mig selv en del afterhånden.
    Jeg følte tidligt i min opvækst at drengene måtte meget mere end os piger. At der var flere uskrevne regler for piger end for drenge.
    Jeg tror ikke at det at jeg protesterer handler om at jeg ikke vil integrerer en art indre feminin goddess som du kalder det, og ikke vil lade mig opvarte være hengiven osv osv.(elsker iøvrigt at danse:-)
    Lad mig give et eksempel:
    Hvis jeg pludselig påstod at at det der detox var helt ude i skoven ...og at det var langt mere sexet og bedre at spise kager, for det var der skrevet en bog om. Som hedder sukker er fra mars og kager er fra venus, og at dit liv blev så meget bedre af at spise mere sukker gluten og ellers give pokker i sundhed. Så tror jeg da også at du ville skrive/indvende? ...især hvis det var en gruppe du lige havde meldt dig ind i hvor du gerne vil sparres af kvinder der kan se andet end køn og roller som forklaring på ubalancer?
    Bedste hilsner
    Carmen
  7. Ninka på 14.01.2016
    Carmen - undskyld jeg kaldte dig Carmen nedenfor.
  8. Ninka på 14.01.2016
    Kære Marina. Tak. Ærligt og fint indlæg. Varmen, mit svar her er også til dig. Jeg har altid klaret mig selv.
    Jeg er en meget succesfuld business kvinde, der ikke behøver hjælp. Jeg har faktisk ofte gjort mere, end jeg behøvede.

    Og nærmest forsørget og betalt for tidligere kærester.

    At være feminin og hengiven, modtagende og blid, er nærmest blevet et skældsord.

    Men det er de færreste, der i ramme alvor kan betragte en dansende kvinde eller en kvinde, der giver sig selv hen til sin partner for....dum?

    Bliver vi klogere af at være i præstation, udretter-gear, kontrollerende?

    Bliver vi dummere af at være sårbare?jeg oplever det modsat.

    Og ja, jeg ser det hos tusindvis af kvinder på mit forløb.
    Jo mere kontrollerende, præsterende og maskuline, vi bliver - jo mere aggressive, stressede og pressede bliver vi.

    Jo mere sårbare, åbne, hengivne og blide, feminine, vi kan være - jo mere harmoni, ro og balance.

    I krop, parforhold og.... Seng.

    Jeg lan anbefale Mars and Venus in the bedroom af John Grey. Og Mars and Venus on a date.

    For mig dyrkes det feminine i omsorg, intuition, kjoler, dans, at lade mig beskytte og opvarte og forkæle.

    Og jeg kan kun opfordre til en ting: vær utroligt opmærksom på det, der provokerer og irriterer. Der er næsten altid guldat hente. Længsel efter noget, vi mangler at integrere i livet oftest...

    Man kan ikke gå på Detox uden at blive en feminin goddess.

    Med mindre, man virkelig kæmper imod.

    Carmen, Se min video inde i den lukkede facebook gruppe om netop det.

    Hengivelse...selvindsigt..

    Knus

    Ninka
  9. Carmen på 14.01.2016
    Det er få herinde jeg kan være enig med -dog Marna var der noget der klingede. Det gør mig lidt usikker på om jeg har valgt det forkerte forum.
    Jeg har lige meldt mig ind idag men ville virkelig føle jeg skulle gå tilbage i min udvikling hvis jeg skulle gøre mig dummere end jeg er for en mand! I am sorry men hvorfor i alverden må jeg som kvinde ikke være stærk og kunne udføre ting mænd normalt har patent på via deres køn?
    Jeg mener ikke at jeg kan have sukkertrang eller forhøjet kortisol pga at jeg ikke lader mig bære eller opvarte af en mand.
    Jeg harhaft erfaret stress nedgange i mit liv pga nogle helt andre oplevelser. Arbejds og miljøorienteret, som intet har med en mand og hans rolle i mit liv at gøre.

    Jeg kan sagtens slippe kontrollen da jeg forlængst har accepteret min sårbarhed og at jeg iIKKE KAN kontrollere alt alligevel. Jeg arbejder bla med med musik sang og stemme og selvudvikling,og måske derfra ved jeg at det med at give slip hører med til at få det bedste resultat og bedste udvikling...Synes det er for tyndt at gøre det til en sag mellem mænd og kvinder. Jeg tror at det som Martinus forudså ikke længere vil være kønnet vi hænger alt muligt op på. MEN kærligheden. MENNESKET.
  10. Marina på 14.01.2016
    PS: stort tillykke med kærligheden...det glemte jeg i min iver.
  11. Marina på 14.01.2016
    Det lyder bare virkelig rigtigt! Det er ikke noget jeg har tænkt så meget på i mit (mine) forhold.
    Jeg er opvokset med at det var en dyd at man kunne klare sig selv og ikke nødvendigvis være afhængig af en mand. Og det medfører så en adfærd, hvor man lige så tit selv betaler og selv åbner døren, selv banker søm i væggen osv osv.
    Jeg kan også sagtens genkende den der kontrollerende og styrende rolle...(uhha).

    Jeg vil rigtig gerne høre gode råd. Hvor starter jeg?? Hvis jeg gerne vil øge min kvindelighed i mit forhold?

    Specielt når man har været sammen længe. (Vi har været sammen i 13 år, har to børn.. )
  12. Ninka på 14.01.2016
    Liv - enig med dig.
    Op på hesten, mænd...

    Ride that thing....

    Kys

    Ninka
  13. Eva på 14.01.2016
    Hjertelig tillykke med kærligheden, Ninka!
    Interessant og tankevækkende videoblog! :)
  14. Liv Nørgaard på 14.01.2016
    Jeg er så enig Ninka med alt omkring at slippe kontrollen og give sig hen og kvinder har brug for at lære at give sig meget mere hen...

    Men møder heller ikke ret mange danske mænd der tør at indtage deres plads og være den klippe og samtidig ære det kvindelige med dyb respekt. Føler at de er bange for den rene kvindekraft og er usikre på deres maskuline felt.

    I min optik er det både mænd og kvinder i dk der skal arbejde for at komme mere tilbage til deres rette element...❤️
  15. Ninka på 14.01.2016
    Kære danske medsøstre

    wowwww, dette er et emne, vi alle er optaget af. Derfor er det vildt vigtigt, at vi hjælper hinanden med gode ideer og støtte til både at slippe kontrollen og få beroliget og guidet de skønne, danske mænd tilbage på sporet. Ganske enkelt ved at være super kvindelige og feminine og give ham PLADS.

    Og mulighed for at gøre os glade.

    Det er det, der gør mænd glade. At se os glade ( og børnene for den skyld også).

    Jeg har i mine mange år som rejseleder for kvinder i personlig udvikling aldrig set eksempler på en sund kvindekrop og et sundt sex - og familieliv i et parforhold, hvor kvinden har bukserne på.

    Heller ikke i mit eget ægteskab, hvor jeg ville bestemme igennem 11 år.

    Macho kultur uden respekt for kvinden har jeg også eksperimenteret med i Italien. Det holdt ikke i længden. Selv med døråbning, tilbedelse og hele moletjavsen.

    Jeg tror på dybde, sjæls fællesskab, soulmate-relationsships baseret på en dyb og modig kontakt, hvor vi VISER hvem vi er.

    Gensidig respekt og kærlighed med kønsforskelle, der er tydelige er også perfekt platform for monogamt, spændende forhold livet ud, tror jeg på.

    Jeg glæder mig til at dele mere til hjælp for jer på kærlighedsområdet.

    Og er dybt inspireret af jeres kloge kommentarer.

    Kærligst, Ninka

    Ps; min kæreste er ældre end mig, og alle de kærester, jeg har haft før ( well, jeg har kun haft 7 inklusiv ham her hele mit liv), har forberedt mig påmin soulmate. Selv mit sidste forhold til en moden mand, ser jeg klart, har " gjort mig klar" til manden innit liv. More to come...stay tuned.

    Knus

    Ninka
  16. Ninka på 14.01.2016
    Kære Lene og de skønne kvinder, der ikke fik set webinaret i går: 500 ud af 1000 så det live. Det foregik klokken 14 - 15. De, der havde tilmeldt sig, fik link til replay og har mulighed for et kort gensyn, hvorefter vi lukker både for webinaret og for optagelse til Detox Dig Smuk.

    Holdet starter mandag og lukker fredag.

    Kæmpe knus

    Ninka
  17. Lene på 13.01.2016
    Åh.. Kunne desværre heller ikke finde et brugbart link til at komme ind på Webinaret her mellem 20-22 i dag.
    Havde ellers set frem til det.
  18. anita på 13.01.2016
    Min første tanke; jeg som kommer fra Norge og opplever det samme som Ninka snakker om - jeg er positive til danske menn. For meg er de både mer maskuline, høflige og mer gentlemen. Men, måske jeg har vært meget heldig de gange jeg har vært i Danmark ;) Ellers er det akkurat sånn i Norge også. Menn som dytter kvinner vekk for å kommme først inn på bussen/banen, de bryr seg ikke om kø, de skal frem og tenker bare på seg selv (men det gjelder også noen kvinner). De gangene jeg får fin behandling fra en mann, som f.eks at han åpner døren, hjelper meg med tunge poser eller annet, så sørger jeg for at han får ros. Og det høres kanskje merkelig ut, men jeg tror på å gi positiv tilbakemelding på gode handlinger. Så jeg er meget for å takke, smile og t.o.m neie. Mange blir satt ut, men setter pris på det. Men jeg har hørt om menn som også får kjeft når de vil åpne døren for en dame! :( det er da helt forferdelig. Og jeg er helt enig, kvinner vil kontrollere for mye. Balansen er forskjøvet, og det tror jeg gjør menn usikre. Vi har ingen klar mannsrolle lenger. Jeg er helt klar for at dyrke forskjellene, og søker en mann som vil det samme. Det er vanskelig å finne tror jeg, men noen eksemplarer finnes nok igjen. Man må bare gi de selvtillit nok og positive signaler på at det er helt ok å være mann, og de kan være manne-mann så mye de vil så lenge jeg får være kvinnen. Som Marilyn Monroe sa: "I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it." Word! :)
  19. Susanne Folmann på 13.01.2016
    Kære Ninka,

    Tak for dit debatoplæg. Jeg har boet en del steder i verden, og kun i Danmark har jeg oplevet det du beskriver. Nogle gange tænker jeg, at det er velfærdstatsprojektet der er gået helt galt. På forhånd vil jeg beklage, hvis mit perspektiv virker ensidigt. Der er parforhold hvor alt er vendt op og ned på kryds og tværs af det jeg skriver i det efterfølgende, som ikke er i krise. Der jo ikke kun en sandhed, for alle de stressede kvinder kan følgende gøre sig gældende.

    Kvinden og mandens grundlæggende egenskaber, der er defineret i det maskuline og feminine, som kan være både socialt og biologisk defineret, er blevet vredet i stykker i og med at kvinden skal være en kopi af manden bare i en mere perfekt version.

    I Danmark stresser det kvinder, at de både skal være maskuline og feminine. De skal forsørge, have karrierejob og få børn. Når kvinden komme ud af sin feminine urkraft bliver hun vanvittig skræmmende både for mænd og kvinder, ligesom mænd også bliver det når de ikke hviler i deres maskulinitet (ligesom dem du nævner fra lufthavnen). Når kvinden skal være mand også, trækker manden sig og føler sig domineret. Kvinden vil blive mere og mere stresset, og dermed maskulin i sin adfærd, fordi hun føler hun skal kontrollere endnu mere, da manden trækker sig fra sit maskuline ansvarsområde og derfra kan det kun gå galt i parforholdet

    Mandens grundlæggende egenskab er at være en klippe af tryghed for den kvinde han elsker. Forstået på den måde at han passer på kvinden, han sørger for at hun føler sig tryg og ikke mangler noget. Når kvinden mærker dette vil hun kunne slappe af og give omsorg og pleje, når manden får omsorg og pleje, så giver han sex, når kvinden får sex giver hun kærlighed tilbage. Når manden får kærlighed vil han gøre alt for sin kvinde … og derfra er der kun en verden af uendelige muligheder for dem som par☺
    ❤️
  20. Tina på 13.01.2016
    Det ramte spot-on. Jeg er gift på 21. år og har altid sat en ære i klare tingene selv, være selvhjulpen og uafhængig selvom jeg er gift. For 5 måneder siden blev jeg ramt af stress og fra den ene dag til den anden kunne jeg ingenting. Jeg var tvunget til at række hånden ud og bede min mand om hjælp (noget som lå meget langt fra mig). Jeg kunne ingenting selv og det ændrede alting imellem os; min mand følte rent faktisk at han kunne bruges og jeg fandt ud af hvor meget jeg havde flyttet mig fra ham. Min stress reddede mit ægteskab og jeg arbejder hver dag på at integrere mere feminin energi, lade mig bære på hænder og fødder og bede om hjælp. Som en lille tilføjelse skal nævnes at min mand altid har holdt døren for mig, vil hente månen ned til mig og klare alle "paragrafferne" - jeg så det bare ikke i mit forsøg på at være selvstændig og følge trop på den maskuline energi, som er så fremherskende i vores samfund.
  21. Susanne på 13.01.2016
    Ja, jeg har samme problem!!!!! Kan heller ikke komme ind på webinaret. Bor ikke i Danmark, det er måske derfor?
    Men jeg VED hvad du mener mht mændene, Nina. ;-)
  22. Kirsten Berg på 13.01.2016
    Et viktig budskap du kommer med der Ninka! Og du har helt rett!
  23. Louise på 13.01.2016
    Hulk, kan ikke komme ind på mit webinar i dag!!! Hjælp, er der andre, der sidder fast;-) L
  24. Birgitte Haaning Christensen på 13.01.2016
    Fantastisk emne - tak for det Ninka:)
    Jeg er så heldig at være gift med min soul mate, og føler mig utrolig priviligeret på den front.
    Vi har nu boet i USA i 3 år, pga et jobtilbud han fik - sikke en rejse.
    Her ser vi også tydelig forskel på adfærd mellem mand/kvinde og børn/forældre.
    Her holder manden også døren og trækker stolen ud, men respekt og hensyn overfor alle er enorm i forhold til Danmark.
    Netop som du nævner med lufthavnen Ninka.... når vi kommer til Danmark er det meget egocentrerede individer der møder os. Det er meget tydeligt at her er det mig først.
    Også fra børnene er der mere respekt over for voksne og de er børn længere end i Danmark.
    Lad os gi de kære mænd lov til at være mænd og lad os vise mere respekt over for omverdnen...
    Knus
  25. Marna på 13.01.2016
    Jeg oplever det ikke på denne måde, men har gennem livet vokset mest, når jeg selv viste handling/ tog noget ansvar//den der trods alt godt kunne slå et søm i osv. Er blevet respekteret meget mere, når jeg lod være med at være for modtagende/den der skulle passes på osv. Så jeg tror mere på, at det kommer an på, hvor vi hver især står i livet og hvad det er, vi hver især skal have bygget op i dette her liv. Jeg nyder da også vildt at blive vartet op, beundret, blive taget af, men efter en tid kommer det til at virke forkert. Ser det sådan, at vi længere ude i horisonten bevæger os hen i en retning, hvor vi skal være halvt feminime og halvt maskuline og blive mere hele mennesker. Et lille input med kærlige tanker.
  26. Anne på 13.01.2016
    Jeg ser også danske kvinders maskulinitet som et forsvar og en overlevelsesstrategi i det ekstremt maskuline samfund som Danmark er. Feminisme er blevet et fy ord i Danmark i modsætning til f.eks Sverige og England, hvor den er en selvfølgelighed. Det er svært for kvinder at vise deres sårbare, bløde og feminine sider i Danmark. Det bliver tolket som svaghed, især på arbejdsmarkedet. Helt enig med dig Ninka i, at ligestilling er at de to køn skal være ligeværdige med hver vores forskelligheder. Spørgsmålet er hvordan vi kommer derhen, både som samfund og enkeltindivider?
  27. Mette på 13.01.2016
    Måske skal vi "bare" finde kvinden i os selv og derigennem få den balance/mand vi søger. Jeg tænker at jeg er feminin for min egen skyld og ikke min kæreste´s. At han så kan li det, at jeg gør lidt ud af mig selv inderst som yderst og vi har en fin balance tror jeg kommer af min bevidsthed på mig selv <3 Jeg behøver ikke ligge "hammeren" og være en svag kvinde, det ene udelukker bestemt ikke det andet tænker jeg :-)
  28. Sofie på 13.01.2016
    Jeg mærker tydeligt at når jeg giver slip og overlader ansvaret til ham, og viser ham at jeg har brug for ham og brug for hans hjælp, så opstår der en anderledes stemning og en ny dynamik, som vækker glæde og hengivenhed og åbner for lysten til hinanden.

    Omvendt når jeg marcherer og dirigerer ham rundt i manegen, så tager ham afstand fra mig og vores tone til hinanden bliver hård og kold.

    Jeg tror maskulin feminin er en af de helt store udfordringer vi står med som samfund og jeg oplever det i stor stil som terapeut, at kvinder er som maskiner, der er kodet til sige og gøre alting på en bestemt måde. Alle afvigelser udløser et aggressivt brøl og distancen til dem selv og dem omkring dem (gælder både mænd og børn) bliver stødt større.

    Det handler også om nærvær, at turde vise sårbarhed. At opdage at JEG er noget VÆRD bare fordi jeg er mig og ikke fordi jeg til perfektion opfylder alle opgaver og på den måde er UUNDVÆRLIG.

    Der er meget at hente for begge køn i denne samtale. Især fordi vi reelt set ikke har brug for en mand i dag. Vi kan selv tjene penge. Vi kan selv lave børn.

    Jeg kan dog komme i tanke om flere ting der er gode at have en mand til. Og giver du ham lov til at træde i karakter så er det mand du får!

    www.privilegium.dk
  29. Monica på 13.01.2016
    I virkeligheden er vi kvinder og koner jo problemet.
    Vi skal lære at holde mund og stole på at børnene overlever, manden overlever og vi også selv overlever, på trods af, at mænd ikke gør ting og siger ting på samme måde som os.
    Hvis vi grundlæggende har de samme værdier, skal vi bare slappe af og nyde vores forhold og vores forskelligheder. Hvis værdierne ikke er de samme - er det ud af klappen.

    Jeg skal øve mig hver dag på at slappe af og være en sød kæreste og ikke en strid kone, der tror hun ved bedre. Pyha - den er tough.
    Vi er jo opdraget til at klare alting selv.

    Kys!
  30. Anne Mette Koustrup Nielsen på 13.01.2016
    Jeg elsker dit tema, og at jeg har fuldt dig på Detox dig smuk sensommeren, og er heldigvis tilmeldt endnu et forløb. For det var først her - sammen med dig - at jeg opgav kampen i mig selv - kampen mod min lyst til bare at være det jeg allerhest vil, nemlig at være kvinde. Har det lige som en anden skriver ofte tænkt: hvorfor er jeg ikke født i den tid hvor en mand var en mand og en kvinde en kvinde. Jeg er vokset op i 70'erne. Ligestilling, jeg kan og vil alt som kvinde - har haft forskellige lederjobs. Det er min mand også, men han har holdt ved og har nægtet at opgive hans rolle som manden. Jeg har været tæt på at blive skilt fra ham på den bekostning, men Gud-ske-tak-og-lov at jeg fattede mig. Vi er gift på 34 år har 4 voksne børn sammen og har det forrygende på alle områder i dag. Jeg løfter aldrig en indkøbspose, jeg skovler aldrig sne (vi bor i Grønland :) etc. Han elsker mad, men har slet ikke lyst til at lave det etc. Og vi har fortsat ekstremt meget lyst til hinanden også seksuelt. Det lyder måske helt forrykt, men det er sandheden. Elsker den ro der nu er i mig - jeg nyder det så meget.
  31. Maria på 13.01.2016
    ..en mand jeg roligt kan give mig hen til. Hvis manden lever et komplet usundt liv med overload af dårlige vaner; ja så trigges netop det bestemmende og uvenlige i mig. For at jeg kan hengive mig og lade ham være ham og jeg være mig, må jeg først få tillid til at han kan håndtere sit eget liv, for hvordan kan han ellers håndtere hvem jeg er...
  32. Camilla på 13.01.2016
    Tror det er så vigtigt ned denne forskel. Har fundet ud af at jeg elsker de feminine sider af mig selv. Få eller give mig selv lov til at være kvinde, sårbar, bede om hjælp osv... Men for mig handler det rigtig meget om også at give manden plads til at være mand... Lade ham åbne døren, lade ham betale, lade ham se mig græde... Men tror det er super vigtigt for os kvinder at tillade os at være femine, bløde , sårbare og sexede❤️
  33. Anette på 13.01.2016
    Fantastisk indlæg - det gik lige i hjertet.
    Du har fat i så meget rigtigt. Som der er en anden der også skriver tager jeg tit mig selv i at tænke - gid jeg levede i gamle dage.
    Jeg synes vi kvinder incl mig selv er meget dominerende og hvor må det være svært at være mand. Vi vil have både en mand, en veninde, en der følsom men samtidigt ikke for meget osv.
    Jeg prøver virkelig at være opmærksom på mig selv. Prøver at være åben, sårbar og modtagende. Desværre mislykkes det ofte, for når jeg er det kan min kæreste slet ikke finde ud af det og hader når jeg er svag (som han kalder det). Så bliver jeg først ked af det og så kommer den fandenivoldskhed frem og jeg lukker af.
    Jeg tænker tit hvor er jeg dødtræt langt ind i min sjæl af at skulle være stærk. Hvor ville jeg ønske at nogen kunne tage sig af mig. Lidt ynkeligt he he men ærligt.
    Jeg vil så gerne finde den kvindlige side frem og have redskaber til at tackle de slag det giver og ikke bare lukke i. Ser meget frem til den 18. Jan og er indstillet på at smide alle parader.
    Knus og tak for dig Ninka
  34. Sidsel Børsting på 13.01.2016
    Det er et interessant indlæg og meget relevant. Jeg tror, at de fleste af os har reflekteret over det, som du også påpeger.
    Jeg kan kun tilslutte mig, at det ville være dejligt med en gentleman, men det er også svært at skille tingene ad.
    I takt med industrialiseringen og individualiseringen så er det svært, at adskille sit parforhold fra den rolle, som man også er blevet tildelt som kvinde i samfundet.
    Man burde måske filosofere over om det er muligt at adskille samfundsudviklingen og dermed kønsroller?
    Herudover er det en balancegang. Man kan hurtigt skabe illusioner omkring, hvad man mener ville være ideelt. Men hvor der er store styrkesider er der ofte også store særheder.
    Hvad sigter vi efter? Handler dit spørgsmål om vores lykke i livet eller det lykkelige parforhold? Er det romantiske tanker du gør dig, eller er det lavpraktisk i forhold til gøremål?
    I min optik må jeg erkende, at jeg tror, at jeg har fundet frem til, at et parforhold til tider er en god samarbejdspartner, sommetider er forholdet romantisk og andre gange praktisk.
    Alt i alt handler det nok om hvorvidt, at din partner henholdsvis glæder- eller nedbryder dig mest?
    - Hvad skulle man opnå, som var fordelagtigt via dine skønne tanker om parforholdet?

    - Intentionen er bestemt ikke at være pissemistisk, tværtimod. Det ville bare være kedeligt, at jeg gav dig ret og prøver derfor bare at udfordre dine tanker :-)
    Spændende indlæg, tak for det!
  35. Charlotte Juul Noer på 13.01.2016
    Hvor var det en befriende blog. Netop sådan jeg har det og jeg har tit tænkt at jeg ville have det bedre hvis jeg havde levet i "gamle dage" med de gamle kønsroller og at jeg hader at jeg er blevet så hård at jeg kan alt selv når jeg inderst inde bare gerne vil være feminin og blive passet på og begæret.
    Jeg bliver stresset i hovedet og kroppen af at føle at jeg skal være så styrende for at få mit liv til at hænge sammen og når mænd prøver at komme ind i mit liv bliver de efter kort tid kørt ud på et sidespor fordi jeg ikke magter at de virker svage og ikke gør sig umage overfor mig. Nu starter mit nye liv Mandag og jeg tæller timerne og har støvet stiletterne og det lækre undertøj af og glæder mig til at finde min indre gudinde frem igen ❤️
  36. Linda på 13.01.2016
    Vi har formået at tage det bedste fra de nye og de gamle dyder.

    Allerede i starten af vores forhold bad min mand mig om at lade hammeren ligge. Selvom jeg selvfølgelig kan slå et søm i væggen, så vil han gerne, at jeg kaldte på ham.

    Ligeledes nyder jeg at lave mad og nusse om ham og ungerne. Jeg elsker det (og det gør de også)

    Hver dag gør vi noget ud af vores look - selvom vi kun er os 2, så tager jeg makeup på, sætter mit hår og klæder mig feminint.

    Det betyder ikke, at han ikke ved, hvordan man laver mad og kan træde til i en snæver vending eller at jeg kan køre bilen.

    Vi nyder bare at være henholdsvis mand og kvinde <3

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.