Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Morgenmad, Desserter & snack

Komplet Detox Måltid Forklædt Som Romkugle Med Skjulte Grøntsager Uden Frugt, Sukker & Gluten

Gud er stor. Og jeg er romkugle-hvisker.

Velkommen til mit nye detox blog univers. Jeg håber, du vil elske de mange guides, artikler og kategorierne, der gør dit rene liv meget lettere. Jeg har sluppet Kernesund Familie. Og står på egne ben. Som mig. 

Nu til sagen. Jeg har simpelthen opfundet en romkugle, der løser alle dine problemer. Det er lige før, jeg vil påstå, at det kan forbedre dit parforhold. Den er så sund, at mine børn får den til morgenmad de dage, hvor de ikke gider at spise så meget. Den er med på ture i bilen, til sport og i madpakken. 

 

Romkugle med god samvittighed (glorie...faktisk)
I hvert fald er den revolutionerende romkugle fyldt med alt det, du har dårlig samvittighed over, at hverken du eller børnene får nok af:

Nemlig fibre, protein, bladgrønt, sunde fedtstoffer og grønne grøntsager. Den smager seriøst bedre end bagerens. Og den har intet af det, du normalt har dårlig samvittighed over at spise:

Nul sukker, nul frugt, nul tørret frugt og meget meget lidt kulhydrat i det hele taget.

 

Medicinsk Romkugle, der tager sukkertrang, kan spises hele dagen på detox og gavner fordøjelsen
Jeg var selv ved at dø af grin over betegnelsen "medicinske romkugler" - men vi er sgu tæt på sandheden.

Fordi de er fyldt med fibre og kokosolie, fodrer romkuglen dine gavnlige tarmbakterier. Kokosolien gavner også din flora i tarmen og har samme immun-regulerende egenskaber som modermælk. Desuden er mættet fedt nødvendigt for vores fedt-forbrænding og gør dig mæt, imens fibrene hjælper kroppen med at afgifte brugte hormoner. Og stabiliserer dit blodsukker.

Maca pulver er en rod, der er kendt for sine hormon-regulerende egenskaber. Den øger sexlyst for de fleste. Kan du se, hvad jeg sagde - selv sexlivet kan ordnes med en romkugle fra mor Ninka. 

Grøn te virker afgiftende på ophobet østrogen, der giver appelsinhud og øger forbrændingen. 

Der er proteinpulver i, til afgiftning og kroppens byggesten. 

De pulveriserede broccolispirer er den sundeste form for greens, du kan opdrive. Den svovlholdige grøntsag slukker for dine dårlige gener - blandt andet dem, der giver risiko for infertilitet, at føde for tidligt eller føde børn med indlæringsproblemer og autisme på grund af dårlig udnyttelse af b9. De virker kræfthæmmende og er en af de bedste kilder til antioxidanter. 

 

Romkugler til morgenmad, der er sundere end kogt broccoli, kylling og grøn juice. For real. 
Her sidder mit barn og spiser romkugler til morgenmad. Han spiser op. Han har fået at vide, hvad der er i. men de er så gode, at han efterhånden plager om, at jeg laver dem hver dag. 

 

Opskrift:
Jeg er en kast-det-hele sammen på slump og rør-rundt type. Så læserne af denne blog skal prise sig lykelige for, at min veninde er super-sundheds kokken Siska Sommer. For hun kom forbi og gennem testede opskrift og smag, til det blev helt perfekt. Og vi åd dem allesammen for at fejre det.

Den smør-karamel kugle, jeg nævner i videoen, laver du med samme mængde smør, fibre, proteinpulver og kokosmel samt fiber sirup. Og en smule karamel aroma fra Supermarkedet. Men de kan SLET ikke konkurrere med de her:  

Se også  min lille video om romkugle revolutionen i dit køkken.  Og brug så opskrift og shoppe links til at komme i gang med det samme. 

Revolutionerende medicinsk all-in-one rom kugler

(20-25 stk)

Du skal bruge ( shoppelinks med rødt)

Sådan gør du:  Bland alle ingredienserne i en foodprocessor til en fast samlet masse.  Smag eventuelt til med ekstra fibersirup og rom essens. Form små kugler af massen og rul dem i kokosmel eller hakkede nødder ( vi har brugt hakkede pistacienødder og kokosmel)Hvis massen er for blød til at forme, kan du tilsætte ekstra tørstof i form af kværnede frø eller nødder.Alternativt kan du sætte massen i køleskabet og lade den størkne lidt før du ruller kuglerne. Grundet kokosolien smelter massen hurtigt ved håndvarme, så de skal rulles lidt hurtigt. Opbevar kuglerne i køleskabet og brug dem som superfood, morgenmad til sultne børn og travle forældre, som hjælp til sukkerafvænning og som ekstra fedt boost ved sukkertrang. 

 

*super smoothie pulveret er fra mærket ”Lebepur” og findes i mange varianter. Det kan købes på www.urtehuset.dk eller i Urtehusets fysiske forretninger på Frederiksberg, Østerbro eller i Lyngby.

 *broccoli sprout powder kan købes HER. 

 

Se også DENNE OPSKRIFT på Detox Romkugler fra mig. Med videoinstruks.

Ps:  Glæd dig til næste blog:
"Lav Selv Detox Tandpasta Og Guide Til Hvide, Sunde Og Stærke Tænder uden Fluor, Rodbehandlinger, tandsten og fyldninger. "


Bloggen om detox for din mund handler også om, hvorfor rodbehandling er en dårlig ide, hvad du skal gøre i stedet og hvordan det kan undgås, de nyeste metoder til tandopbygning og de nyeste metoder til blid behandling, der er på vej fra USA.  

 

Knus fra Ninka

Kommentarer (43)

  1. Renate på 01.12.2015
    Hei Ninka, kanskje for sent å skrive her, men prøver.

    Hvordan få i seg nok grønnsaker nå som vinterhalvåret er her og det ikke finnes økologisk grønt fra Norge i butikken? Det finner endel øko fra Spania, men frister ikke og ønsker ikke støtte import.

    Kan brokkolipuveret være en god erstatter i vinterhalvåret, eller har du andre tips?

    Klem <3
  2. Maria på 14.11.2015
    Jeg havde ikke kokosmel, så jeg brugte kokosfibermel, og de smager faaaantastisk :) Men bliver nysgerrig. Hvad er forskellen på kokosmel og kokosfibermel? :) Knus Maria
  3. Maria på 14.11.2015
    Jeg havde ikke kokosmel, så jeg brugte kokosfibermel, og de smager faaaantastisk :) Men bliver nysgerrig. Hvad er forskellen på kokosmel og kokosfibermel? :) Knus Maria
  4. Dorte på 12.11.2015
    mega lækkert! - jeg har lige lavet en portion i dag - min datter og hendes veninde fik dem, da de kom hjem fra skole - og gav dem topkarakterer!

    tak fordi du nørder :)
  5. Pia på 30.10.2015
    Hej Ninka.. Uhm... dem skal jeg prøve. Lige en kommentar til romessensen du linker til, hvor du skriver, den er uden alkohol - det synes jeg nu, der står der er i linket:-)
  6. Pia på 30.10.2015
    Hej Ninka.. Uhm... dem skal jeg prøve. Lige en kommentar til romessensen du linker til, hvor du skriver, den er uden alkohol - det synes jeg nu, der står der er i linket:-)
  7. Linnea på 28.10.2015
    Hej.
    Er der nogen der har prøvet at lave dem med friske broccolispirer eller selv lavet broccolipulveret ved at tørre friske broccoilspire?
  8. Camilla på 28.10.2015
    OMG..ninka du er fantastisk de romkugler smager fantastisk
  9. Ninka på 23.10.2015
    Lillian netop. Broccolispirer er så sunde, at virkningen i kroppen varer i dagevis.

    Superfood

    Knus.

    Ninka
  10. Ninka på 23.10.2015
    Kære Bianca. Kokosmel, ja.ikke kokosfibermel... Jeg elsker alle clean leans og www.rawfood.dk s proteinpulver.

    Knus

    Ninka
  11. Lilian på 23.10.2015
    Nå -- har lige nærlæst teksten. Det ene er spirer og det andet "kun" pulveriseret brokkoli. Men til gengæld er der 125 gram. Lilian
  12. Lilian på 23.10.2015
    Hvad er egentlig forskellen på Lebepur's brokkoli pulver, og den du anbefaler? Der er unægtelig en STOR prisforskel. Har betalt ca. 8€.
    Hilsen Lilian
  13. Linda på 20.10.2015
    Hvilken proteinpulver smag har du brugt? Nogle af de andre du kan anbefale, tænker når jeg alligevel skal købe kan jeg købe lidt forskellige smage. Bruger tit chokoladen og vanilien fra RAW, hvordan er smage her i forhold til?
    Glæder mig til at smage dem:-)
  14. Bianca på 19.10.2015
    Kokosfibermel eller kokosmel? Ok, det ikke er raw kakao? VH Bianca
  15. Ninka på 17.10.2015
    Kære Malene.
    Hvorfor anbefaler jeg kakao? Når kinesisk medicin betegner det som en stimulans?
    Fordi jeg ikke er kineser. Og fordi livet ikke skal leves helt uden stimulanser. Og fordi kakao er sundt (for de fleste)

    Det første var for sjov. Det andet mener jeg virkelig.
    Kakao er fyldt med sunde næringsstoffer, der booster vægttab, har positiv indflydelse på diabetes, beskyttende effekt i forhold til hjerte-kar sygdomme og meget mere.
    Man skal vælge god økologisk kvalitet.

    Og så til det, jeg virkelig er optaget af:

    DET SKAL VÆRE SJOVT AT LEVE SUNDT.
    Så hvis vi ikke engang kan lave en superfood kugle med en million grøntsager og fibre samt protein, uden at have dårlig samvittighed over, at den ikke har bedt sin morgenbøn og lever op til både kinesiske og Ayurvediske foreskrifter, så bliver det for rigidt for mig.

    Denne kugle er et mega over sejt, sundt alternativ til kvinder og børn, der lige nu er omgivet af usunde jule fristelser på slikhylderne.

    Derudover... Tak for tip. Kakaosmør og carob smager også dejligt.

    Kys

    Ninka
  16. Ninka på 17.10.2015
    Kæreste Gitte Barrington
    Dejligt at se dig..JUBIII du er den første, der har prøvet den og melder tilbage. TAK.
    Og hvor er det sødt at du laver den til din far.

    Til diabetikere skal du lige tjekke flasken ( er i USA og kan ikke gøre det). Mener at Fiber sirup ikke er egnet til diabetes.

    Men der er så meget i, som vil være så godt for ham. Så jeg håber. Ellers er det jo stevia og hvad I ellers plejer at bruge af sødt, som han kan bruge.

    Knus

    Ninka
  17. Ninka på 17.10.2015
    Hej Grete. Tusind tak for gode tip til billigere måder at købe ind til kugler på. Og jeg er enig... Kugler er kommet for at blive. Og erstatte juleslik.
    Kram. Ninka
  18. Ninka på 17.10.2015
    Kære Mette. Systemet bliver ved med at slette min tekst. Håber du får den denne gang. Men svaret er ha, du har ret. Knus. Ninka
  19. Ninka på 17.10.2015
    Kære Simone, du kan godt bruge rom aroma, men du skal løbende smage dem til.
    Der skal virkelig meget i...

    Knus

    Ninka
  20. Ninka på 17.10.2015
    Kære alle I fantastiske læsere. Jeg er USA for at lære det nyeste om detox og methylering, kost og kemi der feder. Derfor har jeg været lidt længe om at svare.
    det gør jeg nu.

    Knus Ninka
  21. Birgit på 17.10.2015
    Hej Ninka.
    Kan man bruge fiber sirup fra Funktionel Mad?
    mange hilsner☺
  22. gitte barington på 16.10.2015
    Wow, de smager fantastisk! serverer dem i aften for min far på 90 år der er tidligere bager og har diabetesII
    TAk
  23. Malene på 16.10.2015
    Hejsa Ninka.
    Lige et spørgsmål.:
    Hvordan kan det være, at man i detox mener det er ok at bruge kakao? Indenfor kinesisk medicin er kakao en meget meget 'varm' mad, og samtidig er det en stimulans som jeg ville tro de fleste med energi underskud burde holde sig fra indtil de er ovenpå? Istedet for kakao bruger jeg kakaosmør + carob. Da kakaosmør ikke indeholder de aktive stoffer, og carob (johannesbrødkernemel) har den søde kakao -agtige smag.
    Glæder mig at høre fra dig.
    De kærligste hilsner Malene.
  24. grethe på 15.10.2015
    Tak for inspirationen - jeg vil nok lave nogle kugler, der ikke har visse af ingredienserne (bl.a. de dyre), men dem, jeg vil lave , vil dog blive meget sundere end meget af det junk-slik, jeg forfalder til. Jeg slog flere af web-siderne op og så, at Stevia hos Matas koster 119 kr., men 49 kr. hos funktionel mad/vendimas.com. Hos Urtehuset kunne jeg ikke (fra Lebepur) finde havtorn, men de andre tre + flere andre varianter.
  25. Mette på 15.10.2015
    WAW, hvor er din hjemmeside blevet smuk Ninka, det klær dig at stå på egne ben ;-). Glæder mig til at prøve at lave rom kuglerne:-).
  26. Inge på 15.10.2015
    Hej Ninka

    Som pensionist er det også svært at få råd til alle de spændende opskrifter. Jeg lever mest økologisk og glutenfrit, men er altid åben for ny inspiration. Jeg har astma og er superallergisk. Men jeg er også optimist. Synes også godt om din nye livsstil. tillykke. Kh Inge
  27. Sidse Pipi på 15.10.2015
    Kære Ninka, hvor herligt at du også tænker i de baner til alle døgnet timer som det nu passer ind.
    Jeg har i flere år nu, lavet "sunde" kugler af alt hvad kerne og grøntsags skuffen nu kunne byde på og dermed bliver der også altid spist op af ALLE indkøb, nu vil jeg prøve at supplere ekstra mine dine gode ingrdienser. Tak :-)
  28. Charlotte på 13.10.2015
    Super dejlig blog, jeg glaeder mig til at følge med, Knus fra Milano
  29. Jenny Nilsson på 13.10.2015
    Ha en riktigt fin dag Ninka!
  30. Lise-Lotte på 13.10.2015
    STORT tillykke med den nye smukke side
  31. Mette på 12.10.2015
    Kæreste Ninka
    Tillykke med din nye side - og tak for måltids-kuglen.
    Den der smør-karamel kugle... Du skriver opskriften som: "samme mængde smør, fibre, proteinpulver og kokosmel samt fiber sirup. Og en smule karamel aroma fra Supermarkedet." Betyder det smør, fibre, proteinpulver, kokosmel og fiber sirup i forholdet 1:1? Og altså intet grønt i disse? Eller misforstår jeg det helt?
    Kærligst
    Mette
  32. Simone på 12.10.2015
    kan rom-aroma (fra urtegaarden) bruges istedet for rom essens?

    I kærlighed Simone :-)
  33. ninka på 12.10.2015
    Kære Mette

    Jeg ved det faktisk ikke. jeg kender dette produkt og bruger det selv. Og jeg elsker at Enduracell er så letoptageligt i kroppen.

    Men måske - det er i hvert fald bedre end ingenting

    KNUS

    Ninka
  34. ninka på 12.10.2015
    Tusind tak Renate <3

    KYS
  35. Mette på 11.10.2015
    Hej
    Dejlig side og skøn opskrift, som klart skal afprøves.
    Tænker lige i forhold til snakken om økonomi...kan broccoli pulver brugers som alternativ? Findes på flere danske sider og koster 1/4...
    Glæder mig til at følge siden og dig <3
  36. Renate på 11.10.2015
    Ninka, så gøy med ny blog. Passet deg bedre. Deilig layout
  37. ninka på 11.10.2015
    Hejsa - tak for kommentar.
    Scoop er den ske, der er i broccoli sprout bægeret. ellers står det som tsk eller spsk

    Knus

    Ninka
  38. Linnea på 10.10.2015
    Tak for opskriften. det ser rigtig lækkert ud.
    Du bruger måleenheden scoop et par gange. Hvad er 1 scoop i spsk. eller tsk?
  39. Ninka på 10.10.2015
    Kære Anne
    Har linket til de andre romkugler, du omtaler nederst i bloggen.
    God fornøjelse.
    Kys
    Ninks
  40. Anne på 10.10.2015
    Hej Ninka.
    Det ser læks ud!!!

    Men det der fibersirup kan min mave og krop sleeeet ik klare... Jeg har engang set dig lave kugler med nuttolene, kunne det være en mulighed her, istedet for IMO?

    Anne
  41. ninka på 10.10.2015
    Lærke...
    Tak for din kommentar.

    Du kan jo udelade at bruge broccolipulver.
    Der kommer ikke told på, for det er indenfor EU.

    Det er bare sindsygt sundt, og det er reelt set et kosttilskud, og der ER dyre, når de er god kvalitet.

    De andre superfood smoothie pulvere (som fås som brændenælde, spinat, mælkebøtte osv ved at søge på lebepur på urtehuset koster 65 kroner og varer i en EVIGHED.

    Kokosolie kan man få i alle supermarkeder. Billigt er det ikke. Men det vil jeg ALDRIG undvære.

    For mig er sundhed det vigtigste. Da jeg var på SU købte jeg også meget økologi. Men jeg måtte vælge andre løsninger.

    Så måske skal du netop have dine grøntsager i form af en kogt broccoli og fisk, kylling eller kød.

    Har sat et billigere alternativ på til dig under den grønne matcha te. Igen - kvalitets te er dyrt. Men her kan du spare 200 kroner.

    Bon appetit.

    Ninka
  42. Cornelia på 10.10.2015
    Tusind tak, Ninka. Hvor jeg glæder mig til at prøve opskriften af. Jeg kan se, at jeg skal have netshoppet lidt, så jeg kan smage herlighederne.

    Jeg har dog lige lavet en anden version, som smager dejligt, med kraftig inspiration af din opskrift. Simpelthen fordi jeg bare måtte prøve, med det jeg havde hjemme NU.

    Vil lige dele, så andre måske også kan inspireres til at lave deres egen version:

    250g kokosolie
    150 fibersirup
    5 scoops vanilje proteinpulver (den samme som du linker til)
    10 spsk kakaopulver
    10 spsk kokosmel
    10 spsk hjemmelavet mandelmel
    10 spsk hjemmelavet cashewnøddemel
    8 dråber stevia (neutral)
    7 spsk smoothie pulver (jeg blandede acai, goji, byggræs, hvedegræs og spirulinapulver)
    1 brev grøn te ekstrakt
    2 tsk vaniljepulver
    2 tsk kardemomme
    4 spsk romessens

    PS. Sikke en smuk ny hjemmeside :)
  43. Lærke på 10.10.2015
    Tillykke med din fine hjemmeside. De kugler ser virkelig gode ud, og jeg ville ønske at jeg havde mulighed for at smage. Men søde Ninka.. Der er jo ingen med en normal løn der har råd til at lave dem. Broccolipulveret koster næsten 400 kr for sølle 80 gram (plus told). Grøn-te pulveret koster knap 300, der er ikke angivet mængde, men dåsen ser ikke stor ud. 250 g. kokosolie er et stort indhak af den dyre olie, ligeså med mandelmelen. Selv er jeg på SU og har ikke råd til bare halvdelen af de knap 20 ingredienser. Jeg ville ønske at du ville lave noget hvor vi andre, der ikke har en årsindtjening på en million, også ku være med. Jeg prioriterer i forvejen fiskeolie, gode vitaminer samt lidt øko-kød af og til så det er ikke en prioriteringssag, men simpelthen fordi der ikke er råd - hvor meget jeg end gerne ville. Beklager den lidt negative post, men håber du forstår min pointe. Knus og lidt skuffede hilsner fra L

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.